Nye områder får fjernvarme til en konkurrencedygtig pris fra Sønderborg Varme

Erik Wolff: Bæredygtig fjernvarmeløsning til en konkurrencedygtig pris

Erik Wolff: Bæredygtig fjernvarmeløsning til en konkurrencedygtig pris

7. september 2025 Sundeved Skrevet af: Michael Kjær

Sønderborg Varme udvider nu fjernvarmenettet til Avnbøl, Ullerup og Blans – og blandt de kommende kunder er også Danish Crown-slagteriet. Projektet har været undervejs siden 2022, hvor lokale initiativtagere satte gang i planerne om fjernvarme til byerne. Nu er tiden kommet til at realisere udvidelsen.

“Vi er glade for at kunne tilbyde fjernvarme til både private husstande og virksomheder i de tre områder. Det sker på samme vilkår og til samme priser, som vores øvrige forbrugere betaler”, siger direktør for Sønderborg Varme, Erik Wolff.

Artiklen fortsætter under annoncen

En vigtig pointe i projektet er, at nye områder kun bliver koblet på, hvis det kan ske uden at påvirke de eksisterende kunders økonomi.

”Vi gennemfører kun projekter, hvor det er økonomisk fordelagtigt for både nye og eksisterende forbrugere. Fjernvarmen skal være en god og stabil løsning for alle”, forklarer Erik Wolff til SønderborgNYT.

For at styrke opbakningen tilbyder Sønderborg Varme en tilslutningsrabat på 13.000 kroner til husstande i Avnbøl, Ullerup og Blans. Det betyder, at de får samme gunstige betingelser som borgerne i Nybøl og Vester Sottrup, hvor interessen sidste år var stor.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Varme er ejet af ca. 18.500 forbrugere i Sønderborg-området – fra Hørup og Augustenborg i øst til Gråsten og Rinkenæs i vest. Varmeproduktionen sker på en kombination af restaffald, biomasse, solvarme og elektricitet. Den brede sammensætning sikrer stabile priser, som ifølge Forsyningstilsynet placerer Sønderborg Varme blandt de 25 procent billigste fjernvarmeselskaber i Danmark.

“Vi er fælles om varmen, og vores fokus er at tilbyde en bæredygtig løsning til en konkurrencedygtig pris”, understreger Erik Wolff.

Artiklen fortsætter under annoncen

Interesserede, der ønsker yderligere information om priser, tilslutning eller produktionen af fjernvarmen, kan henvende sig til Sønderborg Varme på telefon 73435000 eller møde op på selskabets kontoret på Nørrekobbel 54, lige ved siden af Bilka eller læse mere på Sønderborg Varmes hjemmeside.

21. juli 2026 DET SKER, Samfund, Sønderborg

Mindehøjtidelighed ved Arnkilsmaj markerer 83-årsdag

21. juli 2026 DET SKER

Lørdag den 25. juli klokken 10 samles lokale, veteraner og historieinteresserede ved mindestenen ved Arnkilsmaj i Hestehave på Kær Halvø for at markere 83-årsdagen for en tragisk begivenhed under Anden Verdenskrig. Her mistede en allieret bomberbesætning livet, da deres fly blev skudt ned under et bombetogt mod Hamborg natten til den 25. juli 1943. Mindehøjtideligheden […]

Læs mere...