Fra bondegårdsbesøg til kærestebreve – sådan ser weekenden ud i Sønderborg

Fra kulinariske oplevelser til festlige koncerter og meget mere

Fra kulinariske oplevelser til festlige koncerter og meget mere

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

Sønderborg og omegn går en weekend i møde med masser af musik, teater, litteratur og oplevelser for hele familien. Uanset om man er til klassiske toner, punkrock, loppemarked, affaldsindsamling eller et kig ind bag stalddørene på landet, er der noget at glæde sig til i dagene fra torsdag til søndag. Her er et lille udvalg af det der sker.

Torsdag den 18. september 2025
Sønderjyllands Symfoniorkester er klar med en stor koncert, hvor publikum kan opleve den franske pianist Marie-Ange Nguci som solist i Tjajkovskijs Klaverkoncert nr. 1. Aftenen byder desuden på Gades ’Hamlet-ouverture’ og Mendelssohns ’Reformationssymfoni’.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Ahlmannsparken i Gråsten bliver der denne torsdag sat fokus på britisk folk og rock, når Paul Eastham og Finlay Wells går på scenen. Under navnet ’Travel and Tales 95’ leverer de musik med både følelser og energi, som trækker tråde tilbage til deres tid i bandet ’Coast’.

Fredag den 19. september 2025
Gråsten Torv bliver fyldt med boder, når der afholdes loppemarked. Her kan man gå på jagt efter alt fra antikviteter til tøj, køkkengrej og legetøj, mens man nyder den hyggelige stemning i bymidten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborghus får besøg af sangskriveren Kasper Buch, der afslutter sin efterårsturné i hjembyen. Med sig har han band og sange fra sit nye album, hvor både energi og eftertænksomhed går hånd i hånd.

Sergenten lægger scene til en særlig dinnerkoncert med Andrew Strong, der slog igennem som helt ung i filmen ‘The Commitments’. Aftenen indledes med en middag med vin ad libitum, hvorefter publikum kan opleve hans kraftfulde soul- og rockstemme i to sæt, der bringer ham helt tæt på.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lørdag den 20. september 2025
Alle kan være med, når BALS inviterer til fælles affaldsindsamling ved deres 12 butikker på Als og Sundeved. Deltagerne får udstyr stillet til rådighed og kan afslutte indsatsen med lidt forplejning og hygge.

På Mejeriet bliver der sat turbo på energien, når hardcore-bandet EYES spiller op, suppleret af Smertegrænsens Toldere. Aftenen lover både rå energi og markante musikalske udtryk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Samtidig fyldes Koncertsalen Alsion af lys, musik og glimmer, når ’The Tribute – inspired by ABBA’ genskaber de største hits fra den svenske popgruppe. Publikum kan se frem til klassikere som ’Waterloo’ og ’Mamma Mia’ leveret med stemmer og kostumer, der ligger tæt på originalen.

Sønderborg Squash Club holder åbent hus for voksne, som kan prøve kræfter med sporten og få en forsmag på træning, spil og fællesskab i klubben.

Artiklen fortsætter under annoncen

Søndag den 21. september 2025
Familier kan se frem til en dag på landet, når Gråsten Landbrugsskole åbner stalddørene til Åbent Landbrug. Her kan man hilse på køer, kalve og høns, lege i halmen, se landbrugsmaskiner og få smagsprøver på frisk mælk og lokale lækkerier.

Mad, natur og motion går hånd i hånd ved Kulinarisk Vandredag, hvor Torve-Hallen inviterer til en 10,5 kilometers vandretur med smagsoplevelser undervejs. Her kan man møde producenter, smage på både vin, øl, saft og lokale specialiteter, inden dagen rundes af med middag i Torve-Hallen.

På teatret kan publikum opleve forestillingen ’Kærestebreve’, hvor Ellen Hillingsø og Michael Moritzen spiller hovedrollerne i en livslang fortælling om kærlighed, venskab og fortrolighed.

Hos Sønderborg Squash Club er det børn og unges tur til at prøve sporten, når klubben åbner dørene for de 6 til 17-årige med masser af sjov og spil.

Med så mange forskellige arrangementer at vælge imellem er der gode chancer for en oplevelsesrig weekend i Sønderborg og omegn. Redaktionen ønsker alle en god weekend.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...