Fjernvarmen er kommet til Vester Sottrup og det blev fejret med manér

Fjernvarmen blev festligt markeret i Vester Sottrup. Pressefoto

Fjernvarmen blev festligt markeret i Vester Sottrup. Pressefoto

3. oktober 2025 Sundeved Skrevet af: Michael Kjær

Forsamlingsgården i Vester Sottrup summede af snak og duften af grillpølser, da borgerne onsdag eftermiddag var samlet for at fejre et vigtigt skridt i byens udvikling. For første gang er husene i Vester Sottrup blevet koblet på fjernvarmen fra Sønderborg Varme, og det blev markeret med hygge, fællesskab og store smil.

Bestyrelsesformand for Sønderborg Varme, Claus Plum, bød velkommen og lagde ikke skjul på glæden over den lokale opbakning:

“Vi har fået en fantastisk velkomst i Vester Sottrup, og vi glæder os til at levere varme til husene her i byen. Vores brede sammensætning af energikilder – biomasse, solvarme, overskudsvarme fra blandt andet restaffald og elektrificerede løsninger som varmepumper – gør, at vi kan levere en stabil og konkurrencedygtig pris. Samtidig sikrer vi en robust og fremtidssikret varmeforsyning”, sagde Claus Plum til de fremmødte.

Artiklen fortsætter under annoncen

Også borgmester Erik Lauritzen var mødt op for at fejre milepælen, og han understregede, at projektet rækker langt ud over de første husstande, der nu får grøn varme.:

”Stort tillykke til borgerne i Vester Sottrup, der med opkoblingen til fjernvarmen har taget skridtet mod en grønnere varmeforsyning. Der er ikke kun en gevinst for Vester Sottrup, men for hele Sønderborg. Det viser, hvordan vi omsætter ambitionerne om den grønne omstilling til konkrete resultater”, sagde borgmesteren.

Artiklen fortsætter under annoncen

Foruden festlighederne var der også mulighed for at komme tættere på teknikken bag. En fjernvarmeunit blev demonstreret, og medarbejdere fra Sønderborg Varme stod klar til at besvare spørgsmål og fortælle mere om de kommende etaper af fjernvarmeudrulningen i Vester Sottrup, som sker i tre etaper og vil fortsætte frem til udgangen af 2026. Det oplyser Sønderborg Varme.

21. juli 2026 DET SKER, Samfund, Sønderborg

Mindehøjtidelighed ved Arnkilsmaj markerer 83-årsdag

21. juli 2026 DET SKER

Lørdag den 25. juli klokken 10 samles lokale, veteraner og historieinteresserede ved mindestenen ved Arnkilsmaj i Hestehave på Kær Halvø for at markere 83-årsdagen for en tragisk begivenhed under Anden Verdenskrig. Her mistede en allieret bomberbesætning livet, da deres fly blev skudt ned under et bombetogt mod Hamborg natten til den 25. juli 1943. Mindehøjtideligheden […]

Læs mere...