Jan Prokopek Jensen giver Arbejdsmarkedsudvalget videre i god behold

Jan Prokopek Jensen runder sin tid som udvalgsformand af. Arkivfoto

Jan Prokopek Jensen runder sin tid som udvalgsformand af. Arkivfoto

15. november 2025 Politik Skrevet af: Lise Kristensen

Arbejdsmarkedet – hvad er det? Vi skal alle være en del af det i så lang en periode af vores liv som muligt, hvis det står til politikerne, for så er vi gode skatteydere. I den verserende valgkamp er arbejdsmarkedspolitikken måske ikke så konkret, men den er afgørende for udviklingen af Sønderborg-området.

Formand for Arbejdsmarkedsudvalget, socialdemokraten Jan Prokopek Jensen, takker af ved den snarlige udgang af denne valgperiode. Han gør det med god samvittighed, for han mener at have ydet sit bedste for at gøre så mange som muligt til en del af det pulserende arbejdsmarked.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og det er ikke altid let. Virksomhederne skriger på kvalificeret og effektiv arbejdskraft. Samtidig er der sårbare randgrupper, som skal integreres på arbejdsmarkedet og det er lidt af en balanceakt, som Jan Prokopek og Arbejdsmarkedsudvalget er ude i.

”Vi har indført ‘Sønderborg i Arbejde’, som er et formaliseret partnerskab mellem virksomheder, lønmodtagerorganisationer, uddannelsesinstitutioner og Sønderborg Kommune”, fortæller Jan Prokopek, der selv bor på Nordals, hvor blandt andre Danfoss og Linak bidrager stærkt til aktivitet på det lokale arbejdsmarked.

Artiklen fortsætter under annoncen

Antallet af dagpengemodtagere er faldet med 312 i løbet af året. Det er almindeligt, at antallet af arbejdsløse er højere i januar end i september, men hvordan det kommer til at se ud i januar, kommer Jan Prokopek ikke til at tage sig af, for da er han stoppet som udvalgsformand og har overladt stafetten til andre.

”Et centralt fokus i indsatsen i Arbejdsmarkedsudvalget har været tiltrækning og fastholdelse af kvalificeret og uddannet arbejdskraft – både til private virksomheder og offentlige arbejdspladser. Vi har haft tætte dialoger med erhvervslivet og har sikret, at virksomhedernes behov for kompetencer bliver tydeligt indarbejdet i kommunens beskæftigelsesindsats – herunder målrettede opkvalificeringsforløb og samarbejde om praktik- og lærepladser”, fortæller Jan Prokopek.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han stiller ikke op til kommunalvalget, for, som han siger, nu skal der nye kræfter til, og gennem sin politiske karriere har han hentet mange ’arbejderstemmer’ fra de store arbejdspladser i det nordalsiske, hvor han også selv bor.

”Vi har haft et særligt blik på at øge motivationen og uddannelsesparatheden – især med fokus på erhvervsuddannelserne. Det er sket gennem mentorordninger, virksomhedsbesøg og brobygningsaktiviteter, som klæder ledige unge bedre på til at træffe et aktivt uddannelsesvalg og styrker deres overgang til arbejdsmarkedet”, fortæller Jan Prokopek.

Artiklen fortsætter under annoncen

I juni 2025 var 419 unge ledige på uddannelseshjælp eller ressourceforløbsydelse. Det er 39 færre end i juni 2024. Over fem år er antallet af unge på kontanthjælp og ressourceforløb faldet med 40 procent og samtidig er antallet af personer under 30 år på offentlig forsørgelse på fuld tid faldet fra 1.473 i 2020 til 1.042 i 2025.

Det er til stadighed en udfordring at sikre netop de unges adgang til arbejdsmarkedet. Får de ikke fodfæste der, risikerer de at ende på overvejende offentlige ydelser. Beskæftigelsessituationen i Danmark er god, selv om nogle af de store virksomheder på det seneste har været ude i større afskedigelsesrunder.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Arbejdsmarkedsudvalget har med ‘Beskæftigelsespolitikken for 2023-2026’ en klar ambition om at skabe Danmarks bedste jobcenter. I første halvår af 2025 ligger kommunen på en 2. plads samlet set – og en 9.plads på fald i ydelse, og vi indtager 1. pladsen, når det gælder om at bruge uddannelse til at få ledige i job”, siger Jan Prokopek ikke uden stolthed.

Den kommende fuldtidspensionist glæder sig over et betragteligt fald i antallet af ydelsesmodtagere – ikke mindst en markant reduktion i antallet af modtagere af uddannelsespålæg (tidligere uddannelseshjælp, red.), dagpenge, sygedagpenge samt førtidspension.

Jan Prokopek anser retten til fast indtægt og arbejde som en vigtig del af den politiske indsats, og selv mener han, at han kan notere sig, at det for hans vedkommende må være færdigt arbejde.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...