KV25: Venstre går solo i ny valgperiode

Jimmy Simonsen takker nej til konstitueringsaftale: Vi vil stå frit

Jimmy Simonsen takker nej til konstitueringsaftale: Vi vil stå frit

19. november 2025 Kommunalvalg Skrevet af: Michael Kjær

Venstre står udenfor den nye konstituering i Sønderborg Kommune efter de nylige forhandlinger om fordeling af poster og samarbejde i byrådet.

Det oplyser Venstre onsdag aften.

“Venstre har trofaste vælgere og fik et stærkt mandat ved valget, og det forpligter. Efter det Venstre blev tilbudt, ønsker vi at stå frit i denne valgperiode. Det giver os mulighed for at arbejde målrettet og uafhængigt for at få mest mulig blå politik igennem til gavn for borgerne i Sønderborg Kommune”, udtaler Venstres borgmesterkandidat Jimmy Simonsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Partiet gik ind til forhandlingerne med et klart ønske om et bredt samarbejde, hvor fokus skulle være på fælles løsninger frem for politiske fronter. Alligevel ender Venstre med at stå udenfor den indgåede aftale.

Ifølge Venstre skyldes beslutningen først og fremmest, at partiet kom sent ind i processen, og at det tilbud, de fik, ikke stod mål med det mandat, vælgerne har givet dem. Derfor ønsker Venstre nu at stå frit i den kommende valgperiode.

Artiklen fortsætter under annoncen

Partiet understreger onsdag aften, at beslutningen ikke skal ses som et brud med samarbejdslinjen, men som et ønske om større politisk frihed og tydelighed over for vælgerne. Venstre vil fortsat indgå konstruktivt i det politiske arbejde i byrådet og søge indflydelse fra sag til sag.

“Vi fik et stærkt mandat fra vælgerne, og det vil vi bruge til at kæmpe for frihed, ansvar og udvikling i Sønderborg. Vi har valgt at stå udenfor konstitueringen, fordi vi vil have hænderne fri til at arbejde for den politik, vi tror på”, fortsætter Venstres kommuneforeningsformand Jesper M. Axelsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Venstre slår fast, at partiet også fremover vil være et ambitiøst og konstruktivt bidrag til byrådsarbejdet og vil komme med konkrete forslag, der – som de selv formulerer det – skal styrke frihed, ansvar og udvikling i hele Sønderborg Kommune.

SønderborgNYT interviewede Jimmy Simonsen på valgnatten for at få hans udlægning af, hvorfor Venstre ikke var en del af forhandlingerne, og du kan se tv-interviewet her.

21. juli 2026 112, Sønderborg

34-årig kvinde overfaldet på Bilka-parkeringsplads

21. juli 2026 112

En 34-årig kvinde blev søndag eftermiddag udsat for et tilsyneladende helt umotiveret overfald på den nordlige parkeringsplads ved Bilka. Nu håber Syd- og Sønderjyllands Politi, at vidner kan hjælpe med at identificere gerningsmanden. Politiet modtog anmeldelsen mandag klokken 11:58, men selve episoden fandt altså sted søndag den 19. juli omkring klokken 16:00. Ifølge politikommissær Grethe […]

Læs mere...