KV25: Erik Lauritzen bekræfter møde med Venstre mandag aften om konstitueringen

Erik Lauritzen og Venstre tager nyt forhandlingsskridt mandag aften

Erik Lauritzen og Venstre tager nyt forhandlingsskridt mandag aften

24. november 2025 Kommunalvalg Skrevet af: Michael Kjær

Der har i dagene efter sidste uges kommunalvalg floreret mange rygter om konstitueringsforhandlingerne, men ifølge borgmester Erik Lauritzen har flertalsgruppen arbejdet videre, siden byrådsmedlemmerne forlod Ulkebøl Skole på valgnatten.

Efter valget har flertalsgruppen arbejdet videre med processen, mens Venstre i første omgang meldte klart ud, at partiet ikke ønskede at blive en del af en konstitueringsaftale.

Artiklen fortsætter under annoncen

Selvom Venstre hurtigt vendte flertalsgruppen ryggen, valgte Erik Lauritzen alligevel at række ud igen for at undersøge, om der kunne findes en løsning.

”Jeg har rakt ud et par gange og spurgt, om vi måske kunne finde ud af noget alligevel, og der har været forskellige forslag til noget, som kunne bringe os sammen. Og det handler jo selvfølgelig om nogle forskellige poster og så videre”, siger Erik Lauritzen i et tv-interview til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

På baggrund af drøftelser mødes Venstre så i aften med flertalsgruppen, bekræfter Erik Lauritzen.

”Vi er nået frem til, at vi mødes i aften, og så snakker vi igen, og så håber jeg, at vi kan blive enige om noget, men nu må vi se”.

Ifølge Erik Lauritzen er målet at skabe en så bred politisk forankring som muligt, da det er vigtigt for stabiliteten i Sønderborg Kommune.

På spørgsmålet om, hvornår der kan ligge en endelig konstitueringsaftale, er borgmesterens vurdering, at der nok kan gå et par dage endnu.

Artiklen fortsætter under annoncen

Se hele tv-interviewet med Erik Lauritzen her.

21. juli 2026 112, Sønderborg

34-årig kvinde overfaldet på Bilka-parkeringsplads

21. juli 2026 112

En 34-årig kvinde blev søndag eftermiddag udsat for et tilsyneladende helt umotiveret overfald på den nordlige parkeringsplads ved Bilka. Nu håber Syd- og Sønderjyllands Politi, at vidner kan hjælpe med at identificere gerningsmanden. Politiet modtog anmeldelsen mandag klokken 11:58, men selve episoden fandt altså sted søndag den 19. juli omkring klokken 16:00. Ifølge politikommissær Grethe […]

Læs mere...