Fire år i byrådet ender for Erik Krogh, der ikke stiller op igen

Venstre-profil stopper: Erik Krogh genopstiller ikke. Arkivfoto

Venstre-profil stopper: Erik Krogh genopstiller ikke. Arkivfoto

26. november 2025 Kommunalvalg Skrevet af: Michael Kjær

Med det nye byråd på plads betyder det også et farvel til en række politikere, og en af dem er Venstres Erik Krogh fra Broager. Venstre fik 8 mandater, men det rakte ikke til, at han fik plads i det nye byråd.

Dermed er fire år i byrådssalen ved at være forbi for Erik Krogh.

“Jeg fik flere stemmer end i 2021, men det var desværre ikke nok til at blive genvalgt”, siger han og sender samtidig en varm tak til sine støtter:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg er virkelig taknemmelig for alle, der har stemt på mig og bakket mig op gennem valgkampen”,

Valgkampen har været både intens og anderledes, fortæller Erik Krogh, og han mener, at en markant tilgang af nye kandidater ændrede dynamikken i debatten.

“Der er kommet mange nye stemmer med friske perspektiver og utraditionelle løsninger, og det har sat et tydeligt præg på valgkampen”, siger han.

Samtidig rykkede tre nye partier ind i byrådet og fik dermed også indflydelse på kampens karakter. Selv om valgnatten ikke endte med et genvalg, ser venstremanden tilbage på de seneste fire år med stor tilfredshed.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det har været både spændende og lærerigt at være en del af byrådsarbejdet. Man får en unik indsigt i det politiske og forvaltningsmæssige maskinrum”, siger han og understreger, at erfaringen følger med videre i livet.

Men det bliver ikke i byrådet, og fremover kommer Erik Krogh ikke til at stå på stemmesedlen igen:

“Jeg stiller ikke op om fire år. Der skal nye kandidater til, men jeg vil fortsat agere i det politiske bagland”, siger han til SønderborgNYT.

Nu venter en ny hverdag – med mere tid til privatlivet:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Fra årsskiftet får jeg lidt mere luft i kalenderen til familie og fritidsaktiviteter”.

Men engagementet i lokalområdet slipper han ikke.

“Jeg vil fortsætte med at engagere mig i udviklingen af Broager og Broagerland – bare på de måder, der er mulige uden for byrådssalen”, siger Erik Krogh.

21. juli 2026 DET SKER, Samfund, Sønderborg

Mindehøjtidelighed ved Arnkilsmaj markerer 83-årsdag

21. juli 2026 DET SKER

Lørdag den 25. juli klokken 10 samles lokale, veteraner og historieinteresserede ved mindestenen ved Arnkilsmaj i Hestehave på Kær Halvø for at markere 83-årsdagen for en tragisk begivenhed under Anden Verdenskrig. Her mistede en allieret bomberbesætning livet, da deres fly blev skudt ned under et bombetogt mod Hamborg natten til den 25. juli 1943. Mindehøjtideligheden […]

Læs mere...