Nyt årsskrift – oplev Sundeved gennem billeder og fortællinger

Lokalhistorisk Forening for Sundeved udgiver årsskrift. Privatfoto

Lokalhistorisk Forening for Sundeved udgiver årsskrift. Privatfoto

3. december 2025 Sundeved Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

Lokalhistorisk Forening for Sundeved har netop udgivet deres årsskrift for 2025 – det er 34. år i træk.

Årsskriftet for 2025 er på mere end hundrede sider og indeholder flere historier, blandt andet om barnelege i 1940’erne og 1950’erne, Hardeshøj-Ballebro færgefartens historie og en personlig fortælling om oplevelser under Den Store Krig 1914-1918, hvor fortælleren var udstationeret i Afrika.

Der er også en beskrivelse fra årene efter Genforeningen, en fortælling om en særlig kvinde i Rufas, og eksempler på børns muligheder for at se fjernsyn i 1960’erne. Derudover indeholder årsskriftet masser af billeder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lokalhistorisk Forening for Sundeved, der blev oprettet i 1992 efter en sammenlægning af allerede eksisterende sognearkiver i området, dækker de tre sogne Sottrup, Nybøl og Ullerup, som var den tidligere Sundeved Kommune.

I dag holder arkivet til på Bakkensbro Aktivitets- og Kultur Center i Ullerup – her kan man i åbningstiden mandage mellem klokken 9:00 og 11:00 og onsdage mellem klokken 15:00 og 17:00 købe årsskriftet. Det kan ligeledes købes hos Brugsen i Vester Sottrup og hos Min Købmand i Blans.

21. juli 2026 DET SKER, Samfund, Sønderborg

Mindehøjtidelighed ved Arnkilsmaj markerer 83-årsdag

21. juli 2026 DET SKER

Lørdag den 25. juli klokken 10 samles lokale, veteraner og historieinteresserede ved mindestenen ved Arnkilsmaj i Hestehave på Kær Halvø for at markere 83-årsdagen for en tragisk begivenhed under Anden Verdenskrig. Her mistede en allieret bomberbesætning livet, da deres fly blev skudt ned under et bombetogt mod Hamborg natten til den 25. juli 1943. Mindehøjtideligheden […]

Læs mere...