Sønderborg-politiker stiller spørgsmål ved fortsat muslingeskrab efter konkurs

Samme ejere fortsætter muslingeskrab med nyt fartøj efter konkurs

Samme ejere fortsætter muslingeskrab med nyt fartøj efter konkurs

10. januar 2026 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

Muslingeskrab i Flensborg og Augustenborg Fjord fortsætter, selv om fjordene er blandt de mest miljøbelastede i Danmark, og selv om der politisk har været klare meldinger om, at skrabet skal ophøre. Det undrer SF i Sønderborg.

“Jeg kan ikke forstå, at når man politisk for længst har besluttet, at muslingeskrab skal stoppe i de her fjorde, så fortsætter det alligevel”, siger Susanne Blegvad Posselt, byrådsmedlem for SF.

SF er blevet opmærksom på, at skrabetilladelsen fra det konkursramte fartøj H06 THYRA på konkursdagen den 26. november 2025 angiveligt er blevet overført til fartøjet HO32 SIF. Det vækker undren, fordi Fiskeristyrelsen selv oplyser, at skrabetilladelser hverken kan overdrages eller overgå til andre fartøjer.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Hvis tilladelser reelt ikke kan overdrages, rejser det alvorlige spørgsmål om, hvorvidt der overhovedet er lovhjemmel til fortsat muslingeskrab. Fjorden har desperat brug for ro til at komme sig”, siger hun.

Muslingeskrab i fjordene omkring Sønderborg har tidligere været genstand for debat. I oktober sidste år skrev Slesvigsk Partis Leif Curdes et læserbrev, hvor han beskyldte Wittrup Seafood A/S, som ejer fartøjet THYRA, for ikke at værne om den lokale natur.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det reagerede ejerne af THYRA, Rasmus Wittrup Jensen og Stig Wittrup, på, hvor de blandt andet skrev, at de følger gældende lovgivning og blot passer deres arbejde.

Sidenhen er Wittrup Seafood A/S gået konkurs, men fiskeskibet HO32 SIF ejes imidlertid af Rasmus Wittrup Jensen og Stig Wittrup, som også står bag det konkursramte selskab Wittrup Seafood A/S. Det fremgår af et opslag på FiskerForum.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flensborg og Augustenborg Fjord er i årevis blevet fremhævet som særligt sårbare vandområder med dårlige bundforhold og pressede økosystemer. Alligevel er der fortsat aktivitet med muslingeskrab i fjordene, selv om det tidligere er blevet meldt ud, at skrabet skal stoppe, når Danmark og Tyskland når til enighed om en fælles løsning – noget der forventes i 2026.

Kritikken bakkes op af Gorm Henry Larssen, som i mange år har kæmpet imod muslingeskrab i området og blandt andet stod bag en demonstration i Augustenborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg har kæmpet mod muslingeskrab i de her fjorde i mange år, fordi konsekvenserne er tydelige: ødelagte bundforhold og manglende liv. Når der nu opstår tvivl om lovligheden af tilladelserne, er det helt afgørende, at ministeren griber ind og stopper skrabet”, siger Gorm Henry Larssen, medlem af SF Sønderborg.

Sagen har nu fået SF’s folketingsmedlem Karina Lorentzen til at reagere og i den forbindelse stillet en række spørgsmål til fiskeriministeren om det fortsatte muslingeskrab i fjordene, om lovgrundlaget for overdragelse af skrabetilladelser og om, hvorvidt forløbet er i overensstemmelse med fiskeri-, miljø- og konkurslovgivningen.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...