Læserindlæg: Hvem repræsenterer egentlig hvem i Byrådet?

Læserindlæg: En bemærkelsesværdig alliance i Byrådet

Arkivfoto: Kommune Tv

Læserindlæg: En bemærkelsesværdig alliance i Byrådet

Arkivfoto: Kommune Tv

31. maj 2026 Politik Skrevet af: Redaktion

Niels Benjamin Sørensen, byrådsmedlem for Danmarksdemokraterne, skriver:

Læserindlæg: Når den yderste venstrefløj smelter sammen

På byrådsmødet den 27. maj 2026 skete der noget meget markant, som nærmest fik lov til at gå ubemærket hen. På hele to punkter lod partierne SF, Enhedslisten og Slesvigsk Parti sig repræsentere af Socialdemokratiet i debatten.

Man kan selvfølgelig rose partierne for at spare Byrådets tid, når de nu alligevel mener det samme. Men det er ærlig talt bemærkelsesværdigt, at de fire partier åbenbart ser så ens på både integrationspolitik og, hvad skattepengene skal bruges på, at de ikke finder behov for at præsentere deres selvstændige politik.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det kan særligt undre, at Slesvigsk Parti valgte denne strategi, da partiet jo tilbage i byrådsvalgkampen havde borgmesterdrømme og så sig selv som et samlende alternativ på midten, der skulle forsøge at balancere de politiske fløje.

Alligevel valgte partiet så i stedet for at alliere sig med den yderste venstrefløj. Det var da alligevel noget af en politisk kovending på kun seks måneder.

Når det kommer til Socialdemokratiet, SF og Enhedslistens sammenvoksning, så er overraskelsen dog knap så stor. For når alt kommer til alt, så må vi nu engang erkende, at Socialdemokratiet i Sønderborg Kommune ligger meget langt væk fra midten på særligt integrationspolitikken.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det kom under kommunalvalgkampen til udtryk, da partiet delte valgmateriale ud på fem sprog i Stenbjergparken og igen på det forrige byrådsmøde, hvor Socialdemokratiet med de afgørende mandater sikrede, at modersmålsundervisningen på arabisk fik lov til at fortsætte.

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

21. juli 2026 112, Sønderborg

34-årig kvinde overfaldet på Bilka-parkeringsplads

21. juli 2026 112

En 34-årig kvinde blev søndag eftermiddag udsat for et tilsyneladende helt umotiveret overfald på den nordlige parkeringsplads ved Bilka. Nu håber Syd- og Sønderjyllands Politi, at vidner kan hjælpe med at identificere gerningsmanden. Politiet modtog anmeldelsen mandag klokken 11:58, men selve episoden fandt altså sted søndag den 19. juli omkring klokken 16:00. Ifølge politikommissær Grethe […]

Læs mere...