En 41-årig kvinde endte torsdag formiddag på politistationen, efter hun havde skabt uro på Byggefestivalen på Kær Vestermark.
“Politiet blev kaldt til festivalområdet klokken 08:57, fordi kvinden råbte højt og opførte sig opfarende. Hun var derfor ikke længere ønsket på festivalen”, oplyser politikommissær Grethe Bysted fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Kvinden, der er fra Nibe, blev anholdt og taget med på stationen. Efter et par timer blev hun løsladt igen.
Hun er sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen.














