Sønderborg Station har fået ny service til cyklister

Gratis nyhed på Sønderborg Station gør hverdagen lettere for cyklister

Foto: Sønderborg Kommune

Gratis nyhed på Sønderborg Station gør hverdagen lettere for cyklister

Foto: Sønderborg Kommune

20. juli 2026 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

Sønderborg Station har fået en ny service til cyklister. Der er nemlig blevet opsat otte aflåste cykelbokse, som skal gøre det både nemmere og mere trygt at parkere cyklen, mens man er på farten.

De nye bokse er gratis at benytte og kan åbnes via appen Bikeep. Dermed kan pendlere, studerende og andre rejsende låse deres cykel sikkert inde, mens de tager toget eller opholder sig andre steder.

Løsningen er samtidig tænkt til flere typer cykler. Boksene er store nok til også at rumme ladcykler, men almindelige cykler og scootere kan naturligvis også benytte dem.

Artiklen fortsætter under annoncen

Har man en elcykel, er der en ekstra fordel. Inde i boksene findes et almindeligt 230 volt-stik, så batteriet kan oplades under parkeringen. Det kræver blot, at man selv medbringer sin oplader.

Det oplyser Sønderborg Kommune.

21. juli 2026 DET SKER, Samfund, Sønderborg

Mindehøjtidelighed ved Arnkilsmaj markerer 83-årsdag

21. juli 2026 DET SKER

Lørdag den 25. juli klokken 10 samles lokale, veteraner og historieinteresserede ved mindestenen ved Arnkilsmaj i Hestehave på Kær Halvø for at markere 83-årsdagen for en tragisk begivenhed under Anden Verdenskrig. Her mistede en allieret bomberbesætning livet, da deres fly blev skudt ned under et bombetogt mod Hamborg natten til den 25. juli 1943. Mindehøjtideligheden […]

Læs mere...