Hørup Plejecenter: Snart tid til gode grin

Arkivfoto

Arkivfoto

23. marts 2015 Sydals Skrevet af: Ole Kæhler

Den sønderjyske – og alsiske – dialekt kommer til at dominere, når der holdes et arrangement for pensionister på Hørup Plejecenters aktivitetscenter onsdag den 1. april fra klokken 13.30.

“Og det er ikke en aprilsnar”, lover journalist Flemming Nielsen fra Egernsund. Det er ham, der står bag “Man i e’ tyn – å kuen i e’ balle”, som han tror nok skal få det modne publikum i højt humør.

Arrangementet er fyldt med vitser, sjove historier, digte og meget andet – altsammen på dialekt. Og der er næsten ingen grænser for, hvad Flemming hiver op af sin gamle kuffert, genstande, som deltagerne skal komme med bud på, hvad hedder på sønderjysk/alsisk. F.eks. har en gravhund en helt særlig betegnelse på Sydals.

Artiklen fortsætter under annoncen

For kort tid siden underholdt Flemming Nielsen 57 deltagere i husholdningsforeningen på Kegnæs. Og få dage senere var ikke færre end 110 mødt op til det samme arrangement i Ældre Sagen i Gråsten, så der måtte hentes ekstra borde og stole ind i salen i Ahlmannsparken.

“Pensionister i Hørup og omegn kan allerede nu begynde at overveje, hvad en vagabond – og en napoleonskage – hedder på den lokale dialekt”, siger journalisten. Han blev udlært på Sønderjyden i Sønderborg i 1969 og har også arbejdet på bl.a. B.T. og Radio Syd”.

12. juli 2026 DET SKER, Broager, Kultur

Oplev tre dage med levende historie på Cathrinesminde Teglværk

12. juli 2026 DET SKER

Tiden skrues tilbage til år 1900, og Cathrinesminde Teglværk vækkes til live for alle, når ’Det Levende Teglværk’ fortæller om teglværksproduktionen, livet som teglværksarbejder og det gamle håndværk. Det sker fra fredag den 17. til søndag den 19. juli på teglværket i Broager. Teglværket og historien bliver gjort levende, og besøgende kan se frem til […]

Læs mere...