Als Pølser åbner ishus på Høruphav Havn

Foto: Als Pølser & Isbar, Høruphav Havn
Foto: Als Pølser & Isbar, Høruphav Havn
17. maj 2021 Erhverv Skrevet af: Redaktion

En havn uden et ishus er næsten utænkeligt, men sådan har det altid været på Høruphav Havn, men fra på søndag, kan der købes is, grillmad og kaffe, når ’Als Pølser & Isbar’ slår skodderne op.

Det oplyser bestyrelsesformand Erling Høi-Nielsen i en skrivelse til medlemmerne af Høruphav Havn og Brolaug.

”Det er med stor glæde at kunne informere Jer om endnu et nyt tiltag på havnen. Vi har i flere år haft et ønske om et ishus og bestyrelsen har over flere år talt med diverse forpagtere på Hotel Baltic og prøvet at få et samarbejde op at stå omkring et ishus – dog uden held”, skriver formanden og fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

“I år har vi besluttet, at nu skulle det være – Høruphav Brolaug har lavet en aftale med Als Pølser i Kirke Hørup, som skal drive ’Als Pølser & Isbar’ på havnen og de vil sælge kaffe, is og grillmad med mere i hele sejlsæsonen”, skriver Erling Høi-Nielsen til medlemmerne.

Høruphav Havn er privat ejet og har næsten 400 bådpladser og allerede i april måned, løftede formanden sløret for det ny ishus, fordi at folk skal li’ at komme i vores havn, sagde Erling Høi-Nielsen dengang til SønderborgNYT – og nu kan gæster altså nyde en is, grillmad eller en kop kaffe på Høruphav Havn, når  ‘Als Pølser & Isbar’ åbner på søndag.