Alsisk Parti siger velkommen til Ellen Trane Nørby og tilføjer et stort MEN…

28. oktober 2020 Kommunalvalg Skrevet af: Ole Kæhler

Bruno Clausen fra Alsisk Parti har bemærket, at Ellen Trane Nørby stiller op som borgmesterkandidat for Venstre i Sønderborg.

“Alsisk Parti byder hende selvfølgelig velkommen. Og når det er sagt, så handler Ellen Trane Nørbys kandidatur nok mere om hendes politiske karriere end den handler om Sønderborg”, siger Bruno Clausen og fortsætter:

“Hendes muligheder på Christiansborg er måske udtømte og så håber hun på at blive borgmester i Sønderborg”, siger Bruno Clausen, som ikke spår Venstres spidskandidat de store muligheder i jagten på borgmesterstolen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Ellen Trane Nørby har haft adresse i Sønderborg i en række år. Men hun har ikke opholdt sig i kommunen længe nok til, at hun kender – eller selv er en del af – det lokale liv”.

Hellere Peter Hansen

Peter Hansen har altid været i Sønderborg-området.

“Og derfor havde jeg hellere set ham øverst på Venstres liste”, siger Bruno Clausen.

21. juli 2026 112, Sønderborg

34-årig kvinde overfaldet på Bilka-parkeringsplads

21. juli 2026 112

En 34-årig kvinde blev søndag eftermiddag udsat for et tilsyneladende helt umotiveret overfald på den nordlige parkeringsplads ved Bilka. Nu håber Syd- og Sønderjyllands Politi, at vidner kan hjælpe med at identificere gerningsmanden. Politiet modtog anmeldelsen mandag klokken 11:58, men selve episoden fandt altså sted søndag den 19. juli omkring klokken 16:00. Ifølge politikommissær Grethe […]

Læs mere...