Reparationer på Kong Chr. X’s bro påvirker både bilister og sejlende

Spærringer af broen rammer trafikken

Foto: Roberts Osis

Spærringer af broen rammer trafikken

Foto: Roberts Osis

26. maj 2026 Samfund Skrevet af: Sissel Vinther

Trafikken over Kong Christian X’s Bro bliver påvirket i maj og juni 2026, når der skal laves reparationer på broens klapper, og det kan mærkes for både bilister og sejlende, der i perioder må indstille sig på ventetid og ændrede forhold. Arbejdet bliver udført i maj og starten af juni, hvor vejret giver de bedste betingelser.

Reperationerne skal udbedre revner i konstruktionen og sikre, at broen fortsat kan bruges sikkert. Arbejdet foregår både fra broens over og underside, og efterfølgende bliver belægningen på klapperne også repareret, oplyser Sønderborg Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

Broen bliver ikke lukket helt for biler, busser, lastbiler og motorcyklister, men der vil i perioder kun være én vognbane åben, og derfor må trafikanter forvente forsinkelser. Fortovet forbliver åbent, så gående stadig kan passere.

For landtrafikken ser det sådan ud:

Fra den 26. maj til den 30. maj, uge 22
Vil der kun være én vognbane åben i hele perioden. Der arbejdes ikke anden pinsedag, men der arbejdes lørdag den 30. maj.

For sejlende bliver der også ændringer i broåbningerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fra den 26. maj til den 30. maj, uge 22:
Dagsarbejde under og på broklapperne, hvor broens klapfag er helt spærret for sejlende.

Den 1. juni og den 2. juni, uge 23:
Arbejde under broen i dagtimerne med broåbninger hver anden time inden for normale åbningstider.

Sønderborg Kommune opfordrer borgere til at holde sig orienteret via Kommunens hjemmeside, og tager højde for de midlertidige ændringer i perioden.

21. juni 2026 Kultur, Sønderborg

Revyen jagter rekord med tre uger tilbage

21. juni 2026 Kultur

Der er god grund til smilene hos Sønderborg Sommer Revy Show. Selvom der fortsat resterer tre spilleuger af årets sæson, er revyen nu kun 300 billetter fra at matche sidste års rekordsalg. Det er en udvikling, der vækker stor glæde hos revydirektør Jeff Schjerlund, som ser billetsalget som et tydeligt bevis på, at publikum fortsat […]

Læs mere...