Autentisk blues fra en erfaren international stemme

Todd Sharpville bringer den klassiske blues til Sønderborg. Pressefoto

Todd Sharpville bringer den klassiske blues til Sønderborg. Pressefoto

DET SKER Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

Sønderborghus danner rammen, når Todd Sharpville optræder med bluesmusik – det sker torsdag den 15. januar.

Todd Sharpville har i 30 år stået på den britiske bluesscene, og han har tidligere vundet flere priser ved British Blues Awards. Han har en stor international karriere bag sig, hvor han og hans band har optrådt på bluesklubber og -festivaler i hele verden.

Han blev allerede som barn introduceret til blues gennem Freddie Kings musik, og hans stil er inspireret af kunstnere som T-Bone Walker, B.B. King, Hubert Sumlin, Albert King, Otis Rush og Magic Sam.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gennem 1990’erne turnerede Todd Sharpville med europæiske backingbands for amerikanske kunstnere, og han arbejdede blandt andet for Ike Turner og Byther Smith. Han har gennem årene optrådt og turneret med et utal af internationale musikere, og hans erfaring spænder bredt.

Todd Sharpville udgav sit første album ’Touch Of Your Love’ i 1992, og har siden udgivet flere albums, senest ’Medication Time’ i 2023. Koncerten finder sted torsdag den 15. januar 2026 klokken 20:00 på Sønderborghus.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 112, Sønderborg

34-årig kvinde overfaldet på Bilka-parkeringsplads

21. juli 2026 112

En 34-årig kvinde blev søndag eftermiddag udsat for et tilsyneladende helt umotiveret overfald på den nordlige parkeringsplads ved Bilka. Nu håber Syd- og Sønderjyllands Politi, at vidner kan hjælpe med at identificere gerningsmanden. Politiet modtog anmeldelsen mandag klokken 11:58, men selve episoden fandt altså sted søndag den 19. juli omkring klokken 16:00. Ifølge politikommissær Grethe […]

Læs mere...