Benny Engelbrecht fejrer ikke sin 50 års fødselsdag

3. august 2020 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

Tour de France er lige blevet rykket, Royal Run er rykket og så sker der nok ikke alverden ved, at jeg ikke lige fejrer min 50 års fødselsdag lige på dagen, siger Benny Engelbrecht til SønderborgNYT.

“Vi er i en tid, hvor rigtigt meget er aflyst og endnu mere er underlagt strenge Corona-restriktioner, så jeg synes ikke, jeg kan forsvare at holde en reception. Når jeg holder den – en gang i fremtiden – så bliver det sådan, at alle, der har lyst, er velkomne. Holdt jeg den i dag, så ville det være med et begrænset antal gæster og jeg har ikke lyst til, at nogen sies fra”, siger Benny Engelbrecht, som i morgen, tirsdag, fylder 50 år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Benny Engelbrecht, som er transportminister i den socialdemokratiske regering, skulle egentlig ikke have været politiker. Drømmen var at blive journalist.

“Jeg flyttede til Sønderborg i 1991, fordi jeg fik job på Radio Sønderborg. I 1992 begyndte jeg at undervise på AOF, hvor lederen desuden var kredsformand for Socialdemokratiet”, siger Benny Engelbrecht, der ikke var politisk aktiv, fordi drømmen om et job i journalistik betød, at han ikke kunne gå med i et parti.

Kredsformanden skulle på et tidspunkt arrangere en konference med Poul Nyrop Rasmussen og den tyske ministerpræsident.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Kredsformanden bad mig hjælpe med pressearbejdet og jeg forestillede mig, der kom et par lokale aviser, så jeg sagde ja til opgaven”.

Men den blev anderledes end ventet.

“Der kom et hav af journalister fra hele landet og lige så mange fra Tyskland”, siger Benny Engelbrecht, der så småt begyndte at droppe ideen om at tage på Journalisthøjskolen og i stedet gå ind i politik.

“Jeg var ikke det mindste i tvivl om mit politiske ståsted”, siger ministeren.

Bendt Olesen fangede ham

Artiklen fortsætter under annoncen

“På et tidspunkt bad Bendt Olesen, som var borgmester i Gråsten, mig om at hjælpe med Jan Prokopeks valgkamp op til kommunesammenlægningen og kort tid efter blev jeg inviteret hjem til Bendt Olesen”, siger Benny Engelbrecht.

Det er ingen hemmelighed, at når Bendt Olsen inviterede på kaffe og hjemmelavet æblekage ved køkkenbordet, så er det for at overtale gæstern til et eller andet.

“Det er helt rigtigt, men det fik jeg først at vide bagefter – og Bendt Olesen ville gerne have, jeg stillede op som folketingskandidat for partiet”, siger transportministeren. Og det tyder på, Bendt Olesen har gode overtalelsesevner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Benny Engelbrechts CV

Kandidat for Socialdemokratiet i Sønderborgkredsen fra 2006.

Folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Sydjyllands Storkreds fra 13. november 2007.

Transportminister siden 27. juni 2019.

Skatteminister 2. september 2014-28. juni 2015.

Formand for Finansudvalget 2019, finansordfører 2015-2019, erhvervsordfører 2011-2014, EU-ordfører 2011, forbrugerordfører 2008-2011. Næstformand for Finansudvalget fra 2015. Formand for Transportudvalget og Sydslesvigudvalget 2011-2014. Tingsekretær fra 2015. Medlem af bestyrelsen for Socialdemokratiets folketingsgruppe 2007-2014.

Artiklen fortsætter under annoncen

Beskæftigelse

Afdelingsleder, AOF Syd, 2007.

Marketing manager, Danimex Communication A/S, 2001-2007.

Salgs- og marketingassistent, Musikengros A/S, 1996-2001.

Ufaglært tjener, Scandic, Sønderborg, 1995-1996.

Selvstændig erhvervsdrivende, musikforretning, 1995-1996.

Underviser, AOF Sønderborg, 1992-1994.

Nyhedsmedarbejder, Radio Mojn, 1991.

Studievært, Radio Sønderborg, 1991.

Kassemedarbejder, Øbro Marked, 1990.

Journalist og underviser, Mediecentret KURT, 1986-1990.

 

 

 

26. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Grønt lys fra Sønderborg Varme til sammenlægning med Broager Fjernvarme

26. april 2024 Erhverv

Billigere fjernvarme til forbrugerne og bedre muligheder for at skabe et grønt fjernvarmenet. Det er et par af gevinsterne ved at sammenlægge Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a, og bestyrelserne i begge selskaber har netop fået solid opbakning til at fortsætte drøftelserne om sammenlægning. Siden november har Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a […]

Læs mere...