Biblioteket Augustenborg inviterer til foredrag om Alzheimers

Foredrag giver indblik i Alzheimers sygdom og hjernens processer

Foto: Søren Kjeldgaard

Foredrag giver indblik i Alzheimers sygdom og hjernens processer

Foto: Søren Kjeldgaard

DET SKER Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

Ph.d.-studerende Sara Sejer Sørensen fortæller om ’En lægmands guide til Alzheimers: Hvad foregår der egentlig i en Alzheimers ramt hjerne?’, hvor hun giver et let indblik i, hvad Alzheimers er. Det sker onsdag den 22. april på Biblioteket Augustenborg.

Sara Sejer Sørensen holder et foredrag, hvor hun kommer ind på, hvad Alzheimers gør ved hjernen, symptomerne, hvordan sygdommen udvikler sig og diagnosticeres, og hvad forskningen arbejder med i dag. Hun tager udgangspunkt i den nyeste forskning, når hun gør et indviklet emne mere forståeligt og nærværende.

Artiklen fortsætter under annoncen

Omkring 100.000 danskere lever med demens, og cirka 62 procent af dem har Alzheimers, så der er mange, der kender nogen, der lever med sygdommen. Sara Sejer Sørensen giver et indblik i, hvad sygdommen egentlig er, og hvad der foregår under sygdommens overflade på mikroskopisk celleplan.

Foredraget henvender sig til alle, der er interesserede i at høre om Alzheimers – både dem, der kender sygdommen fra deres eget liv eller gennem familie og relationer, og dem, der ikke har kendskab til sygdommen i forvejen.

Artiklen fortsætter under annoncen

En lægmands guide til Alzheimers: Hvad foregår der egentlig i en Alzheimers ramt hjerne? afholdes i forbindelse med Forskningens Døgn, som er en landsdækkende forskningsfestival, hvor Biblioteket inviterer til foredrag om forskning, der handler om vores identitet og vores livsvilkår.

Foredraget finder sted onsdag den 22. april 2026 klokken 12:15 på Biblioteket Augustenborg. Alle er velkomne, og det er gratis at deltage – billetter kan hentes på bibliotekets hjemmeside.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

5. juni 2026 112, Sønderborg

Kørte over for rødt og ramte cyklist

5. juni 2026 112

Politiet fik torsdag klokken 11:56 en anmeldelse om et færdselsuheld i krydset mellem Ringgade og Damgade i Sønderborg. En 53-årig kvinde fra Sønderborg kom kørende ad Ringgade i nordvestlig retning, da hun kørte frem for rødt lys og ramte en cyklist, som havde grønt lys og kom cyklende ad Damgade. “Den 70-årige kvinde på cyklen […]

Læs mere...