Billetsalget til Ringriderfestens Damefrokost er i gang

Damefrokosten '23. Arkovfoto: Ole Kæhler

Damefrokosten '23. Arkovfoto: Ole Kæhler

4. april 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Ringriderfesten i Sønderborg har formået at bevare stolte traditioner samtidig med konstant fornyelse – det er en af nøglerne til festens årlige succes. Sidste år debuterede Ringriderfestens Damefrokost med 540 festklædte kvinder og blev øjeblikkeligt en stor succes. Og det er ingen tilfældighed – Damefrokosten er kommet for at blive, solidt forankret i en dedikeret Damefrokostkomite.

Nu er billetsalget til Ringriderfestens Damefrokost åbnet online. Frokosten finder sted lørdag den 13. juli fra kl. 14 til 19 og er åben for kvinder i alderen 18 år og opefter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Undervejs i frokosten vil der være taler af blandt andre tidligere sports-journalist Line Baun Danielsen og ligestillingsminister Marie Bjerre. Og så kommer der et festligt overraskelsesindslag, som endnu ikke kan afsløres, skriver Damefro0kostkomiteen i en pressemeddelelse.

Hotel Baltic i Høruphav står for en lækker tre-retters menu, og Wohlenberg Vinhandel har nøje udvalgt vine til arrangementet. Damefrokostens egen sommer-øl fra Midtfyns Bryghus vil også være til rådighed, og der vil være ad libitum servering af vin, øl og vand.

Artiklen fortsætter under annoncen

De musikalske indslag leveres blandt andet af de danske og internationale orkestre, som Ringriderfesten har engageret. I år opfordrer damefrokostkomiteen igen til, at alle deltagerne klæder sig i hvid overdel/kjole og mørk underdel for at skabe den rette stemning og fællesskabsfølelse.

7. juli 2026 DET SKER, Kultur, Sydals

Live-Wire indtager Lysabild med højspænding og rockklassikere

7. juli 2026 DET SKER

Danmarks fedeste AC/DC tribute band Live-Wire indtager scenen og byder på en forrygende koncertoplevelse med højspænding, svedig rock og fællessang. Det sker lørdag den 11. juli på Lysabild Forsamlingshus. Live-Wire er nok det ældste og mest sammenspillede AC/DC tribute band i Danmark, og bandet spiller levende, nærværende og sprudlende rock’n’roll, der kommer skræmmende tæt på […]

Læs mere...