Bitten & Mads Clausens Fond gi’r 10 millioner til byggeri af multihal i Mommark

14. januar 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Bitten & Mads Clausens Fond har i december 2018 besluttet at støtte Business College Syd med 10 millioner kroner til en multihal på Mommark Handelsskole.

Skolen er taknemmelige for fondens opbakning til projektet, som er af afgørende betydning for, at hallken kan bygges.

“Vi glade for, og stolte over, at vi med fondens støtte kan bidrage til at skabe et mere attraktivt og dynamisk Sønderborg og Als, og fremme udviklingen af faglært arbejdskraft til virksomheder i hele Danmark”, siger Bente Esbensen Jensen, direktør på Mommark Handelskostskole.

Artiklen fortsætter under annoncen

En multihal muliggør andre former for undervisning end den, der foregår i klasselokalerne.

Det fremmer elevernes læring og styrker deres faglighed.

Uden for skoletid er hallen med til at skabe gode rammer for fællesskab mellem eleverne på kostskolen.

Derved øger multihallen Mommark Handelskostskole og de merkantile erhvervsuddannelsers prestige og attraktionsværdi. Det giver skolen bedre mulighed for at tiltrække og fastholde de virksomheder, der vælger at sende deres elever fra hele landet til Mommark.

Artiklen fortsætter under annoncen

Skolen glæder sig også over at kunne åbne hallen for det omkringliggende samfund, så Mommark og omegnens beboere kan få glæde af den. For skolens naboer, Mommark Marina, campingplads og sommerhusområdet, vil aktiviteter i multihallen være med til at gi’ en længere turistsæson end vejret ellers tillader det.

Som baggrund for Bitten & Mads Clausens Fonds donation siger formand, Peter Mads Clausen:

“Projekt er med til at skabe positiv opmærksomhed om Als, og er til gavn for områdets udvikling. Mommark Handelskostskole er en uddannelsesinstitution, der danner ramme for mange virksomheders og studerendes – måske første – besøg på Als. Med en multihal bliver skolen endnu mere attraktiv som uddannelsessted. Samtidig har de på forbilledlig vis involveret lokalområdet i at skabe udvikling og aktivitet for hele Mommark”.

20. april 2024 112, Nordborg

Ild i autocamper

20. april 2024 112

Lørdag middag rykkede frivillige brandmænd fra brandværnet i Nordborg ud til en brand i en autocamper. “Heldigvis holdt bilen tæt ved brandstationen og det gjorde også en del, at bilejeren havde begrænset flammerne med sin pulverslukker”, siger Beredskab Sønderborgs indsatsleder, Bo Olesen, til SønderborgNYT. Ilden bredte sig ikke fra motorrummet. Sydals Frivillige Brandværn har også […]

Læs mere...