Bogcafévært Allan Breckling anmelder Datteren:
Hvor er det dog sjældent at få fat i en erindringsbog, der er ægte og hæderlig helt ind til knoglen og hvor man sidder og bliver betaget af hovedpersonens virke med det hun har præsteret i årenes løb som journalist, skuespiller – sanger – tekstforfatter og meget, meget andet. Og ja – ’Datteren’ er Annette Heick.
Det er ikke en skam at melde, at jeg har læst et utal af selvbiografier og ofte er der tale om rene PR-Stunts især fra skuespillere – tomt og indholdsløst, overfladisk og ligegyldigt. Men de der multikunstnere, som også Michael Falch, tør noget: De tør at være hudløst ærlige. Og sandelig, det er Annette Heick også på både det kunstneriske plan og på det privat menneskelige. Sommetider sidder man og småsmiler, andre gange tuder man med og vredes på hendes og familiens vegne.
Datteren en vigtig biografi – for de der virkelig vil bag kulisserne i såvel den journalistiske og den kunstneriske verden. Til tider hårrejsende. Og for første gang oplever jeg en stor ærlighed om den frygtelige, mystiske, mentale sygdom – som slår ned uden varsel – panikanfald – og de frygtelige følger det har efter disse angreb, nogle går i druk, andre smider nærmest deres penge ud af vinduet og ender i en frygtelig depressiv krise.
Annette Heick har med denne biografi, som vil blive stående som noget af det bedste i den genre. Vedkommende – nærværende – spændende og som skrevet tidligere er den hæderlig helt ind til knoglen. Sikke et mod der skulle til for at skrive denne biografi med titlen ’Datteren’. Bravo siger jeg bare – også fordi hun giver TV2-ledelsen en over fingrene.
Og så nægter jeg simpelthen at skrive hvem forældrene er, men mon ikke de har glædet sig over den biografi!
Det kan du også gøre, kære læser – der venter dig timer i godt selskab.
’Datteren’ udkom på Gyldendal og er en klassiker i selvbiografernes univers.
