Boligejere kan se deres boligskat på forskudsopgørelsen

14. november 2023 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

Forskudsopgørelsen for 2024 er tilgængelig og som noget nyt rummer den oplysning om grundskyld. Dermed vil alle boligejere kunne se deres samlede boligskat for 2024 på skat.dk.

I forbindelse med offentliggørelsen af de foreløbige vurderinger den 12. september har der været kritik af de foreløbige vurderinger, der i nogle tilfælde – også i Sønderborgområdet – har vist sig meget skæve. Derfor har Vurderingsstyrelsen forud for forskudsopgørelsen gennemført omfattende kvalitetssikring af et betydeligt antal foreløbige vurderinger. Det oplyser underdirektør i Vurderingsstyrelsen, Claus F. Houmann i en pressemeddelelse:

Artiklen fortsætter under annoncen

Inden de foreløbige vurderinger indgår som beskatningsgrundlag på forskudsopgørelsen, er der gennemført et intensivt kvalitetssikringsarbejde. Kvalitetssikringen omfatter både manuel gennemgang og justeringer af vurderingsmodellen. Boligejere, der har fået ændret deres foreløbige vurdering i den forbindelse, vil få direkte besked”.

Kvalitetssikringen har medført, at Vurderingsstyrelsen har ændret ca. 100.000 af de foreløbige vurderinger, der blev udstillet på Vurderingsportalen den 12. september.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nye boligskatteregler i 2024

Den 1. januar kommer der nye boligskatteregler. Det betyder blandt andet, at opkrævning af ejendomsværdiskat og grundskyld fra næste år sker gennem forskuds- og årsopgørelsen.

Betalingen af grundskyld vil ske som en del af den løbende skattebetaling, der dermed afløser den kommunale girokortopkrævning to gange årligt. Mange boligejere vil derfor opleve at blive trukket et større beløb i skat, når de får udbetalt deres løn første gang i det nye år, end de gjorde i december 2023, men det er ikke fordi skatten er steget – men fordi grundskylden nu opkræves løbende over forskuds- og årsopgørelsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Faktisk kan de fleste boligejere se frem til skattelettelser:

”Med de nye skatteregler bliver boligejerne beskattet på baggrund af mere ensartede og retvisende vurderinger, og 8 ud af 10 boligejere vil få skattelettelser. Resten får skatterabat. Det skyldes nye og markant lavere skattesatser. Ingen boligejer kommer til at betale mere i 2024, end de ville have gjort med de gamle regler”, siger Claus F. Houmann.

Ved udsendelse af forskudsopgørelsen vil det desuden være muligt at til- eller fravælge indefrysning af eventuelle fremtidige stigninger i boligskatten. Når de endelige vurderinger kommer, bliver skatten for 2024 efterreguleret. For de fleste boliger ventes der ikke at være væsentlig forskel på den foreløbige og den endelige beskatning.

21. juli 2026 112, Sønderborg

34-årig kvinde overfaldet på Bilka-parkeringsplads

21. juli 2026 112

En 34-årig kvinde blev søndag eftermiddag udsat for et tilsyneladende helt umotiveret overfald på den nordlige parkeringsplads ved Bilka. Nu håber Syd- og Sønderjyllands Politi, at vidner kan hjælpe med at identificere gerningsmanden. Politiet modtog anmeldelsen mandag klokken 11:58, men selve episoden fandt altså sted søndag den 19. juli omkring klokken 16:00. Ifølge politikommissær Grethe […]

Læs mere...