Boligpriserne er steget – men førstegangskøbere kan stadig være med

12. januar 2021 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

I 2020 steg priserne på huse og lejligheder med lige omkring 10 procent i Hovedstaden, og i Region Syddanmark steg de med cirka 1,9  procent.

Det viser tal fra Boligsiden.

Forventningerne var ellers, at boligpriserne ville falde i 2020, og der skete da også en opbremsning på boligmarkedet omkring nedlukningen i marts, men markedet vendte hurtigt igen, og siden er priserne steget støt.

“I Sønderborg er boligpriserne steget mere end de fleste andre steder i det sydlige Jylland”, siger Merete Lund Brock fra home i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Sønderborg ligger på andenpladsen, når det gælder styksalget af boliger og det smitter af på priserne”, siger hun til SønderborgNYT. Kun Tønder ligger højere, når det gælder antallet af handlede boliger.

Stigende boligpriser gør det sværere for førstegangskøbere at købe en bolig, fordi de skal stille med en større opsparing.

“I Sønderborg kan førstegangskøbere stadig være med og det er jo sådan, at når boligpriserne stiger i Sønderborg, så begynder køberne at kigge på de andre byer i lokalområdet”, siger Merete Lund Brock.

Artiklen fortsætter under annoncen

Læs også: Flere søgte hjem til Sønderborg i 2020 og købte bolig