Center for Industriel Elektronik har udviklet sin egen nærfeltscanner

Nærfeltscanner. Foto: Center for Industriel Elektronik
Nærfeltscanner. Foto: Center for Industriel Elektronik
28. februar 2021 Erhverv Skrevet af: Redaktion

Center for Industriel Elektronik indviede sidste år et spritnyt EMC-lab i Sønderborg, hvor det kompakte, fulddæmpede kammer til feltbårne målinger helt op til 26 GHz bliv vist frem som laboratoriets store kronjuvel. CIE’s nye og egenudviklede nærfeltscanner er måske en noget mindre diamant, men dog af absolut højeste karat.

Den elektromagnetiske nærfeltscanner er et effektivt værktøj til lokalisering af kilderne til elektromagnetisk interferens, oplyser SDU.

”EMC har ry for at være voodoo, fordi der ofte indgår nogle meget komplekse koblinger på et printkort. Det ville være rart, hvis man kunne se felterne. Og det er lige præcist det, man kan i en nærfeltscanner”, fortæller lektor Morten Sørensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nærfeltsplottet af felterne ved en bestemt frekvens giver meget mere information sammenlignet med en traditionel håndholdt probe og spektrumanalysator, som alle EMC-ingeniører har prøvet. Nærfeltscannet viser nemlig mønstre som selv en erfaren EMC-ingeniør ikke kan danne sig inde i sit hoved.

EMC kan være en showstopper
Morten Sørensen, der før sin ansættelse på SDU arbejdede en årrække som EMC-specialist på Bang & Olufsen nævner i den sammenhæng et konkret eksempel:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi havde et stort PCB, der skabte problemer ved 900 MHz. Nærfeltscannet viste et stort sammenhængende areal med moderat støj. Med visualiseringen af feltet blev det tydeligt, at der var en plan-resonans, men felterne var for svage og for udbredte til at den traditionelle håndholdte probe kunne afsløre problemet. Nærfeltscannet sparede os mange timers trial and error”.

En nærfeltscanner sparer ikke blot tid, men også penge. Det kan være ekstremt dyrt, hvis en virksomhed fejler EMC-testene tre uger før produktet skal sendes i produktion, hvilket kan forsinke produktlanceringen. Der er kun ganske få værktøjer til at løse problemerne i sådanne tilfælde, og at tage disse i brug er ofte en yderst bekostelig affære.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Nærfeltscan af prototyper kan tidligt udpege risikoer og dermed være med til at sikre projektplanen, og skulle ulykken være ude med en dumpet test, så er nærfeltscannet et af de allervigtigste analyseværktøjer til at finde årsagen til støjen”.

23. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Fuld gang i flytteudsalget

23. april 2024 Erhverv

Hos Ønskebørn på Grundtvigs Allé i Sønderborg har der været gang i flytteudsalget i flere uger. “Og det fortsætter en tid endnu og jeg kan ikke sige, hvor længe”, lyder det fra medindehaverMaja Duborg til SønderborgNYT. Hun kan heller ikke fortælle, hvor Ønskebørn flytter hen. “Vi er i gang med at forhandle om nogle lokaler […]

Læs mere...