Dækkene på fem biler blev skåret op

16. november 2020 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Natten til lørdag blev der igen skåret bildæk i stykker i Vester Sottrup.

“Der er fem biler, hvor dækkende er skåret i stykker og så er skiltet ved vores brandstation også ødelagt, siger brandkaptajn Ken P. Julius til SønderborgNYT. Han tilføjer, at skiltet er skåret i stykker med en hobbykniv.

Han fortæller desuden, at der er flere af de lokale beboere, som ved, hvem det er, der går og ødelægger andre dæk og ting.

“Men ét er at vide og noget andet er at bevise det”, siger brandkaptajnen, der selv tidligere har været offer for hærværk.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg har prøvet at være ude til en brand og da vi kom tilbage til brandstationen, så var dækkene på min bil skåret op”.

Lige nu er Vester Sottrups Frivillige Brandværn i gang med at søge tilladelse til at sætte video-overvågning op ved brandstationen.

“Og så opfordrer til, at beboerne i Vester Sottrup skynder sig at ringe til politiet, hvis de ser en person lave hærværk på biler eller ting”, siger Ken P. Julius.

Lørdagens hærværk er meldt til politiet.

 

21. juli 2026 DET SKER, Samfund, Sønderborg

Mindehøjtidelighed ved Arnkilsmaj markerer 83-årsdag

21. juli 2026 DET SKER

Lørdag den 25. juli klokken 10 samles lokale, veteraner og historieinteresserede ved mindestenen ved Arnkilsmaj i Hestehave på Kær Halvø for at markere 83-årsdagen for en tragisk begivenhed under Anden Verdenskrig. Her mistede en allieret bomberbesætning livet, da deres fly blev skudt ned under et bombetogt mod Hamborg natten til den 25. juli 1943. Mindehøjtideligheden […]

Læs mere...