Danfoss Gråsten hjælper ansatte med livsstilsproblemer

1. maj 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

De ansatte hos Danfoss Gråsten kan få hjælp til problemer med deres livsstil, børn parforhold, udbrændthed, mobning og work-life balance.

”Kan man bare forebygge to langtidssygemeldinger, så holder vores business-case, og vi har hjulpet nogle mennesker”, siger HR-Director Ditte Haulund.

Danfoss er i vækst, udvikling og forandring. For nogle medarbejdere kan det være svært at holde trit.

”Vi kan alle blive ramt af omstændigheder, der gør, at vi kan have svært ved at følge med. Men vi kan ikke stoppe op og blive forskånet for udviklingen. Vi er nødt til at lære at være i den”, siger Ditte Haulund.

Artiklen fortsætter under annoncen

I 2016 fandt man ud af, at der var pres på trivslen blandt de tusinde ansatte hos Danfoss i Gråsten.

Problemer med trivslen

Det skulle ændres.

Alle personalegrupper gik sammen om en trivselskampagne, der ud over initiativer til at skabe mere bevidsthed om, hvad der skaber bedre trivsel, også inkluderede ekstern assistance.

Specialister fra Family Support blev kaldt ind for at hjælpe medarbejderne med deres personlige udfordringer, hvad end det måtte være problemer på jobbet, med parforholdet, økonomien, deres psykiske eller fysiske helbred, børnene – små som store, familielivet, boligen – eller balancen mellem arbejdsliv og privatliv.

Artiklen fortsætter under annoncen

Performancekultur

”Vi har en performancekultur, og vil gerne vil slå til, ikke kun på jobbet, men i alle livets forhold. Vi ved, at arbejdsliv og privatliv afhænger af hinanden. Hvis det ene ikke fungerer, gør det andet heller ikke. Du kan ikke levere på jobbet, hvis du ikke har det godt”, siger Ditte Haulund til SønderborgNYT i en pressemeddelelse.

Budskabet om Family Support er meldt ud til alle ansatte hos Danfoss Gråsten. Første skridt er et online trivselstjek, der giver et overbliksbillede. Det har cirka 270 ud af i alt 1024 ansatte taget. Af dem har omkring 40 taget imod tilbuddet om et forløb med Family Support.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi giver dem et overblik over deres samlede trivselssituation og redskaberne til selv at løse deres problemer,” fsiger Lone Blume fra Family Support.

Anonymitet er et grundlæggende element.

Medarbejderne, der vælger at få støtte, er alene kendt af Family Support, og man afgør selv, hvor mange af de tilbudte samtaler, man ønsker at sige ja til.

Pilotprojektet kører resten af 2018, og for Family Support og Lone Blume er behovet klart, når man ser på de konkrete forløb, der er gennemført:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Der er ingen tvivl om, at mange af dem, der har kontaktet os, ville være gået direkte mod en sygemelding, hvis vi ikke var stoppet op og havde iværksat en indsats”.

”Netop de forebyggende tiltag er vigtige for os i vores trivselskampagne, og kan man bare forebygge to langtidssygemeldinger, så holder vores business-case, og vi har hjulpet nogle mennesker”, siger Ditte Haulund:

”Men vi har allerede nået vores mål – at få sat trivsel på dagsordnen. Alt bliver slået af vedholdenhed. Den, der er vedholdende, kommer igennem med sit budskab, og budskabet er i bund og grund, at vi alle er mennesker, og at vi er fælles om at skabe dette her arbejdsmiljø.”

28. marts 2025 Samfund, Sønderborg

Vejarbejde i Nybøl: Broagervej spærres

28. marts 2025 Samfund

Fra mandag den 31. marts bliver der ændringer i trafikken omkring rundkørslen i Nybøl. Sønderborg Varme er i gang med at lægge fjernvarme i området, og det betyder, at der skal graves i og omkring rundkørslen. Hvis du plejer at køre den vej, skal du være opmærksom på, at der bliver lysregulering på både Amtsvejen […]

Læs mere...