Danish Crown vokser igen i Blans

Danish Crowns slagteri i Blans (pressefoto)
Danish Crowns slagteri i Blans (pressefoto)
18. april 2024 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

Danish Crowns slagteri i Blans skal øge produktionen. Det betyder, at fødevarevirksomheden sætter turbo på at ansætte op mod 100 nye medarbejdere. Samtidig er det planen at investere yderligere 100 millioner kroner i slagteriet.

På griseslagteriet i Blans kan de over 1.000 medarbejdere se frem til at få omkring 100 nye kollegaer og investeringer på minimum 100 millioner kroner over de kommende to år.

Investeringerne understreger, at Blans har en nøglerolle i at understøtte Danish Crowns nyåbnede baconfabrik i Rochdale og i at understøtte Danish Crowns strategi om at løfte afsætningen af forædlede produkter, så den samlede værdi af de grise, Danish Crowns ejere leverer til slagterierne, kan øges.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter sommerferien skal Danish Crowns slagteri i Blans slagte 4.000 grise mere hver uge, fordi koncernen har besluttet at indstille slagteriet i Ringsted til lukning. Det frigiver cirka en kvart milliard til investeringer på koncernens øvrige danske anlæg med et klart mål om, at Danish Crowns slagteri-setup skal være blandt Europas mest effektive.

“Selvom om det er på en trist baggrund, er jeg stolt af, at Danish Crown ser vores slagteri spille en nøglerolle i fremtidens setup. Og så er jeg selvfølgelig glad for, at vi har udsigt til flere grise, som skaber arbejde til nye kollegaer. Det sætter to streger under, at vi er en arbejdsplads i udvikling, og at vi får endnu flere midler til at øge produktionen, så fremtiden for slagteriet i Blans ser lys ud”, siger Søren B. Jensen, der er fabrikschef på slagteriet i Blans.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Investeringerne i Blans er helt centrale i vores bestræbelser på at fastholde Danish Crowns position som den toneangivende fødevarevirksomhed med fokus på kød i Europa. Investeringerne i Blans er en del af det løft, som vi giver vores danske slagterier, så vi kan skrue op for mængden af forædlede produkter. I Blans kommer vi til at investere i både modernisering og udvidelse af kapaciteten, som på en gang forbedrer effektiviteten og det fysiske arbejdsmiljø for medarbejderne”, siger Jesper Sørensen, der er produktionsdirektør for slagterierne i Danish Crown.

Artiklen fortsætter under annoncen

Allerede i 2025 er det planen at opdatere slagtelinjen i Blans. Det kommer på ryggen af de seneste års investeringer i et nyt tarmhus og en udvidelse og modernisering af omklædnings- og kontorfaciliteterne. Udviklingen skal bidrage til Danish Crowns strategi om at øge graden af forædling. I Blans bliver det konkret, at man blandt andet øger produktionen af røgede varer som eksempelvis bacon.

Ansættelsen af de nye medarbejdere er allerede i gang, men de nye jobs vil i første omgang blive tilbudt medarbejderne på slagteriet i Ringsted, som står til at miste deres job. Samlet set skal Danish Crown i de kommende måneder ansætte i alt omkring 200 nye medarbejdere på slagterierne i Horsens, Herning og Blans, og de stillinger får medarbejdere i Ringsted helt naturligt førsteret til.

30. april 2024 112, Sønderborg

Ung mand på elløbehjul set med ‘gevær’ på ryggen

30. april 2024 112

En foreløbig ukendt mand har tirsdag eftermiddag givet anledning til utryghed i Sønderborg midtby ved at køre rundt på et sort el-løbehjul medbringende et geværlignende genstand på ryggen. Vedkommende er iført sort bluse m. hvid stribe, sort vest og hvide sko, skriver politiets vagtchef på X. Et vidne fortæller til politiet, at han har stået […]

Læs mere...