Debat: Begræns frokostordningen i skolerne – giv til dem der har behov

29. januar 2024 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Betina Thomsen, Konservativ Vælgerforening, skriver:

Forleden kunne man læse i SønderborgNYT et indlæg om, at Didde Lauritzen og Jesper Smaling håber på at et samlet byråd vil bakke op om ideen med frokostordning i skolerne.

Som udgangspunkt, så er det mig bekendt at folkeskolen skal være et gratis tilbud. Dermed må vi gå ud fra at det skal finansieres på anden måde, og der kan man spørge sig selv, har vi ikke andet at bruge pengene til?

Artiklen fortsætter under annoncen

Der har været stor debat om besparelserne i ældreplejen, og også nævnt at hjemmehjælpere ikke måtte bruge tid på at pynte ældres mad, selvom det gør maden mere attraktiv at spise for småtspisende ældre. Men i stedet skal vi til at bruge penge på skolefrokost? Her bør de ældre vægtes højest.

Der er børn, der af forskellige årsager ikke spiser morgenmad hjemmefra. Mine egne inklusiv, da de ikke føler sult om morgenen og hellere først spiser til frokost. Det har de gjort i mange år. Madpakke har de med, men den bliver ikke altid spist.

Artiklen fortsætter under annoncen

Man kan yderligere se, at der ikke er tilfredshed med udvalget i skoleboder rundt omkring, bør byrådet så ikke tage en diskussion med skolelederne? Personligt kan jeg huske glæden ved at have penge med i skole, gå i skoleboden som ‘de store’ stod for, og købte noget ekstra lækkert til madpakken. Samtidig, da det selv blev min klasses tur, skabte det også sammenhold at snakke om, hvad der skulle købes ind, beregne avance, og glæden ved at tjene lidt ekstra til klassekassen. De penge fik vi glæde af på lejrture, som der også er skåret meget ned på i kommunen i forhold til andre kommuner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er indført frokostordninger i mange børnehaver og vuggestuer, men små børn er nemmere til at få spise det der gives, frem for ældre børn. I øvrigt undrer det mig her, hvorfor kommunen bestiller mad ved et firma i København, der igen giver bestillingen videre til et lokalt firma? Hvorfor bruge et fordyrende led?

Hvordan skal det også fungere i virkeligheden? Hvis lille Mie ikke kan lide dagens mad, skal hun så gå og sulte? Eller Per der laktose intolerant? Så er der veganere, vegetarer, børn der ikke spiser svinekød, eller oksekød for klimaets skyld.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis man ønsker at gøre noget for de udsatte, så er jeg sikker på at skolerne, lærerne og familierne ved hvem de børn er, og så sætte en mindre pulje penge af til at sørge for at der kan gives lidt mad til de børn.

Der er meget andet pengene i stedet kan bruges på samt at størstedelen af forældre er meget opmærksomme på at deres børn ikke skal gå og sulte i skoledagen.

5. juni 2026 Erhverv, Nordborg

Badehotel på Nordals får international anerkendelse: Det er medarbejdernes pris

5. juni 2026 Erhverv

Det begyndte som en invitation til Stockholm uden en klar forklaring, for John Bech Amstrup fik at vide, at Dyvig Badehotel var inviteret, men ikke hvorfor, og først ved prisuddelingen stod det klart, at hotellet på Nordals skulle hædres som ‘Årets Boutique Hotel 2026’. Kåringen kommer fra Falstaff, en international guide til hoteller, restauranter og […]

Læs mere...