Debat: Det er en frygtelig historie…

8. november 2016 Kommunalvalg Skrevet af: Ole Kæhler

SønderborgNYT har modtaget følgende læserindlæg fra Tommy Jensen, Vollerup:

SønderborgNYT bragte i mandag aften historien om en politisk sammenspisthed mellem Venstre og Socialdemokraterne vedr. en allerede aftalt konstitueringsaftale efter FV2017.

Har man hørt magen?

Det er ganske vist!

Et bestyrelsesmedlem af Venstre skulle angiveligt have plantet, lækket oplysninger til avisen om at man skulle have indgået forhåndsaftale om at ”dele og herske”; men den grumme bagtanke, at sætte de små partier uden for indflydelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Prenez garde aux enfants” sagde Stephan Kleinschmidt fra SSW; -” det er ikke noget for børnene! ” Hu-hu” tudede han; lige ned i DF’ernes hønsegård: ” Der er en hane, der har plukket alle fjerene af sig! Lad gå videre, lad gå videre! – Nok om H.C. Andersen…

Ren spekulation og konspirationsteori

Hvis endelig man ville have ryddet op i den lidt mærkværdige parlamentariske situation i Sønderborg Kommunes byråd, kunne konspiratorerne, hvis de virkeligt fandtes, da nemmere have kunnet blive enige om, at reducere antallet af kommunalrådsmedlemmer til 25 i stedet for 31!

Artiklen fortsætter under annoncen

Dette ville ikke alene reducere antallet af småpartier væsentligt, da et mandat ville koste 1.740 stemmer til KV2017 mod kun 1.385 i 2013!

Hertil kommer også, at stemmespildet fra opstillede partier uden bogstav ville kunne omsættes til gyldige stemmer i den udstrækning, der blev indgået valgforbund.

Dette ville samlet give et mere afklaret parlamentarisk grundlag.

Hvis konspirationsteorien skulle holde, er det nogle amatører, der står bag. Det forudsætter jo, at enten skal alle nyvalgte overbevises om ideens fortræffelighed, hvilket nok ville blive vanskeligt; eller også forventer man i sit enfold, at alle de pt. siddende medlemmer bliver genvalgt; hvilket Herren forbyde!

Artiklen fortsætter under annoncen

De har efter min menig bevist deres værd! – Eller rettere, deres mangel på samme!

Og det kom i avisen og det blev sendt ud og det er ganske vist: En lille fjer kan nok blive til fem høns!

Deltag i debatten på SønderborgNYTs Facebookside.

21. juli 2026 112, Sønderborg

34-årig kvinde overfaldet på Bilka-parkeringsplads

21. juli 2026 112

En 34-årig kvinde blev søndag eftermiddag udsat for et tilsyneladende helt umotiveret overfald på den nordlige parkeringsplads ved Bilka. Nu håber Syd- og Sønderjyllands Politi, at vidner kan hjælpe med at identificere gerningsmanden. Politiet modtog anmeldelsen mandag klokken 11:58, men selve episoden fandt altså sted søndag den 19. juli omkring klokken 16:00. Ifølge politikommissær Grethe […]

Læs mere...