Debat: Det er udfordrende når Egernsundbroen spærres

Brospærring udfordrer. Foto: Ole Kæhler

Brospærring udfordrer. Foto: Ole Kæhler

30. august 2024 Broager Skrevet af: Redaktion

Byrådsmedlem Kirsten Bachmann, Slesvigsk Parti, skriver:

Egernsund og Gråsten deler skoler, lægehus, indkøbsmuligheder, naturområder, kulturinstitutioner og foreningsliv. Det tætte sammenhæng udfordres voldsomt når Egernsundbroen er totalspærret i begge retninger. Broarbejdet og spærringen i uge 35 og 36 mødes med frustrationer. Det kan jeg godt forstå.

Som kommunen informerer, skal klaphalerne afrenses og males bl.a. som rustbeskyttelse, som er en del af den almindelige vedligeholdelse. Det kan vist kun lade sig gøre, når broklapperne er åbne, og derfor vil broen blive spærret for kørende trafik. cyklister og gående: I uge 35 fra kl. 9-15 og uge 36 fra kl. 9-12.. Således kunne der tages hensyn til dem, der krydser broen for at komme på arbejde, i skolen eller daginstitution.

Artiklen fortsætter under annoncen

Borgerforening fortjener stor ros og anerkendelse for deres kampgejst og vedholdenhed. Og forvaltningen har – så vidt jeg er orienteret – undersøgt, hvor vidt de øvrige forslag kunne realiseres, herunder ideen om færgetrafik. Desværre kunne det ikke realiseres. Men andre tiltag sikrer, at børnene kommer i skole. Også ældreplejen opretholdes.

Gendarmstien er allerede i dag suppleret i forhold til den offentlige transport – herunder flextrafik. Langs ruten er der sat flextrafikskilte op, der markerer de 14 opsamlingssteder for flexturordningen. Ét af dem er i Alnor Strandpark. Så langt så godt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men af tidligere erfaringer har vi forsøgt at advisere borgere om spærringen og de tiltag, der skal mindske de negative konsekvenser. Det kan vi blive endnu bedre til. Og vi kan blive bedre til at inddrage borgere og deres gode forslag i at finde frem til de rigtige løsninger. For mig og Slesvigsk Parti er borgerindragelse vigtig. Sammen kommer vi længst – også når det gælder at inspirere hinanden og lære af erfaringer for at sikre sammenhæng og bedre forbindelse fra Egernsund til Gråsten og Rinkenæs.

21. juli 2026 112, Sønderborg

34-årig kvinde overfaldet på Bilka-parkeringsplads

21. juli 2026 112

En 34-årig kvinde blev søndag eftermiddag udsat for et tilsyneladende helt umotiveret overfald på den nordlige parkeringsplads ved Bilka. Nu håber Syd- og Sønderjyllands Politi, at vidner kan hjælpe med at identificere gerningsmanden. Politiet modtog anmeldelsen mandag klokken 11:58, men selve episoden fandt altså sted søndag den 19. juli omkring klokken 16:00. Ifølge politikommissær Grethe […]

Læs mere...