Debat: En borgers tolkning af ekspropriation til stiforløb fra Adsbøl til Gråsten

24. februar 2023 Broager Skrevet af: Redaktion

Ole Hansen, Gartnervænget, Broager, skriver:

Åh-nej, åh-nej mor, giv mig en hest mor – en gedebuk vil jeg ej ha’!

Nogen fra et meget stort land vil gerne have et areal af sin nabo Ukraine, og for at det skal lykkes, sender det store land kugler og missiler for Ukraine ville ikke afgive land til den store nabo.

I Sønderborg Kommune vil et komfortabelt flertal på 16 stemmer, bestående af 14 socialdemokratiske, en fra Enhedslisten og en fra Dansk Folkeparti gøre brug af ekspropriationsloven – det er trods alt lidt mere fredeligt, end hvad det store land gør – til at erhverve areal til en sti langs vandet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Et gennemgående argument for at ekspropriere lød ved Byrådsmødet:

”Det gør vi gerne, når det er til almenvellet, og i 12 år har beboerne i Adsbøl – dog ikke alle – knoklet med dette projekt, så nu skal de have, hvad de ønsker”.

Ja -men, ja- men. Er vi ikke 73.000 borgere i Sønderborg Kommune?

Tillad mig at gøre opmærksom på, at Adsbøl Sogn har eksisteret fra ca. det 1200 århundrede uden den omtalte sti. Det er 734 år før Anders And klækkedes i ægget, og 823 år i alt til dato er der gået for almenvellet i Adsbøl – uden sti til Gråsten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg tror på, at Adsbøl sagtens kunne have eksisteret 823 år mere uden et stiforløb, hvor det er nødvendigt at ekspropriere.

Byrådet kunne her helt have undladt ekspropriation på hele strækningen, nemlig ved at afregne ved kasse ét på den matrikel, der tilbød et helt areal, som Byrådet kunne købe. Men nej, det fandt forvaltningen alt for dyrt! Det er billigere at ekspropriere med lov i hånd, mener man, og det er jo noget Socialdemokraterne gerne vil, fordi det jo er i tråd med Socialdemokratiets idelogi. Almenvellet i Adsbøl skulle så have accepteret, at en del af stien gik langs banelegemet, men – nej, det var dog for ækelt og forfærdetligt, for her ligger der jo hundelorte, som stinker, hvilket en Adsbølborger har udtalt!

Artiklen fortsætter under annoncen

Så er det, jeg tolker: Å nej mor, giv mig en hest mor – en gedebuk vil jeg ej ha’.

Prisen for ’hesten’ er en million kroner – og min gamle ven på 84 år skal nu selv gøre rent i 5,5 time, fordi Sønderborg Kommunes økonomi er udfordret, som vi jo tit nok får at høre.

En pinlig debat på 55 minutter i Byrådet om et luksusproblem  anno 2023. Ja-men, Ja-men, hvor er vi henne?

9. juli 2026 DET SKER, Kultur, Sønderborg

Blå Flag inviterer til naturoplevelser hele sommeren

9. juli 2026 DET SKER

Naturvejlederne Sønderborg afholder hen over sommeren omkring 60 Blå Flag-aktiviteter på forskellige steder i Sønderborg Kommune. Der er stadig masser af muligheder for at opleve og lære mere om naturen. Aktiviteterne henvender sig til børn og voksne, og hele familien kan tage af sted og få skønne naturoplevelser sammen. Blå Flag-aktiviteterne spænder bredt, og der […]

Læs mere...