Debat: Er Ingrid Johannsen den nye frontfigur i Venstre?

22. august 2023 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Arne Nielson, Sønderborg, skriver:

Venstres byrådsmedlem Ingrid Johannsen skriver i et debatindlæg på SønderborgNYT, at hun er dybt skuffet over Socialdemokratiet i Sønderborg, der som borgmesterparti ikke har styr på økonomien.

Der henvises også til faktummet i 2014, hvor borgerne i Sønderborg blev pålagt at betale 100 millioner ekstra i kommuneskat hvert år fremadrettet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Er Ingrid Johannsen den nye ‘førerskikkelse’ i Sønderborg Venstre – eller er hun måske bare i sin helhed en marionet for Ellen Trane Nørby?

Det som politikerne i Sønderborg har foretaget siden 2014 kan ikke ændres med tilbagevirkende kraft, men det må da kræve en eksakt forklaring fra Ingrid Johannsen, hvad årssagsgrundlaget var med den nuværende konstitueringsaftale, som blev indgået mellem samtlige partier for den nuværende byrådsperiode, hvor der resterer ca. to år. Hvordan kunne Venstre indgå i sådant et samarbejde?

Artiklen fortsætter under annoncen

Var det de dejlige, demokratiske tildelte udvalgsposter, som alle giver ekstra ‘mammon’ i de respektives lommer, som har haft den største indflydelse på den personlige stillingtagen.

Nu sidder alle de ansvarlige politikere med en stor opgave, som fremadrettet kun indeholder besparelser overfor børn og unge, de ældre/gamle borgere får fremadrettet daglige vilkår ,som kun kan betegnes, som med fuldt overlæg ‘planlagt perfidt menneskesvigt’. Hvordan kan nogen ansvarlige politikere holde ud se sig selv i spejlet hver morgen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvor er Venstres førerdame Ellen Trane Nørby henne i hele denne sag, hvordan vil det hjælpe borgerne, når Venstre for nuværende ikke vil oplyse noget om sine konstruerede, revolutionerende spareforslag, Venstre oplyser, at de er bange for, at andre politiske partier vil kopiere deres påtænkte besparelsesforslag. Derfor bliver katten ikke sluppet ud af sækken i utide. Muligvis er miraklernes tid ikke forbi, men for nuværende er Venstre i Sønderborg ikke i omegnen af at være en mulig Nobelpris-kandidat.

Artiklen fortsætter under annoncen

For nuværende kan der dog konstateres at Venstre i Sønderborg til dags dato ikke har evnet at frembringe noget, som kan virke helbredende på den skrantende økonomi. Venstre har gennem den forrige byrådsperiode og den indeværende periode pådraget sig et stort ansvar for den fastkørte økonomi. Dette faktum kan de ganske enkelt ikke frasige sig ansvaret for.

Det er da meget overraskende, at Venstre nu pludselig opdager, at deres medvirken i Sønderborg Kommunes økonomi har fået alvorlige følger  – nærmest hen til det katastrofale og nu planlægger de at løbe fra hele ansvaret.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men Venstre skal dog huske at rette en tak til Stephan Kleinschmidt fra Slesvigsk Parti, som med sine krav under konstitueringen til det nuværende byråd skal tildeles hele æren for, at alle medlemmer i byrådet kunne se sig selv i den nuværende konstituering. Den betød også store ekstraudgifter til strukturændringer i administrationen – ombygning af hele forvaltningsområder blev foretaget, hele kabalen skulle jo helst gå op til alles tilfredshed. Alle disse foretagender har kostet udgifter i millionklassen, ikke mindst til udskiftning af direktører.

Borgerne der skal betale hele ‘gildet’, får aldrig de korrekte oplysninger om det, som foregår,  borgerne har aldrig fået en chance for at få  kendskab til kendsgerningerne.

29. april 2024 112, Sønderborg

Stjal designermøbler

29. april 2024 112

Natten mellem lørdag og søndag var der indbrud i en villa på Ludvig Holbergsvej i Sønderborgs digterkvarter. “Der er knust en terrassedør og fra stedet er der stjålet designermøbler”, siger Chris Thorning Vesterdal fra det lokale politi.

Læs mere...