Sundhedsudvalgsformand Didde Lauritzen og formand for Social, Senior og Handicap-udvalget Stefan Lydal skriver:
I juni fremlagde Sundhedsstrukturkommisionen forslag til fremtidens sundhedsvæsen. Herunder tre forslag til fremtidig organisering. To ud af tre modeller peger på at samle al sundhedsindsats og ældrepleje under en regional eller national myndighed.
Helt overordnet mener vi, at det vil være en stor forringelse af borgernes demokratiske indflydelse, hvis det fremadrettet er regions- eller nationale politikere som har ansvaret for blandt andet hjemmesygepleje, ældrepleje, genoptræning og sundhedsfremme i de enkelte kommuner.
Især er vi bekymrede for borgere med sociale udfordringer og psykiske lidelser, som ofte er udfordret i et centraliseret og specialiseret sygehusvæsen. Her er det centralt at få skabt tilstrækkeligt kendskab og tillid for, at borgerne bliver i stand til at benytte de kommunale sundhedstilbud.
Der er behov for en koordineret indsats omkring de mest udsatte borgere, på tværs af forvaltninger, med plads til individuelle løsninger. Den opgave bør være forankret i kommunerne, hvor borgerens hverdag er, men skal ske i tættere samarbejde og med færre barrierer end vi oplever i dag.
Borgerne er ikke alene patienter i sundhedsvæsenet, de er mennesker som har familieliv, måske har de konkurrerende sundhedsudfordringer, psykiske eller sociale udfordringer, som vi på tværs af de kommunale forvaltninger arbejder for at støtte dem i. Helhedsperspektivet på borgerens livssituation, frygter vi vil falde bort, hvis sundheds- og ældreområdet isoleres fra for eksempel social- familie- og arbejdsmarkedsområdet i kommunerne.
I Sønderborg Kommune arbejder vi målrettet på at sikre, at alle borgere har adgang til en praktiserende læge. Det kræver ordentlige arbejdsvilkår, men det kræver også en koordineret bosætningsindsats, partnerjobs og en lang række andre indsatser.
Lægedækning og sundhedstilbud er helt afgørende for bosætning i yderområderne og det giver kommunerne et særligt incitament for at sikre sundhedstilbud både i by og på land. Derfor er vi bekymrede for, at det vil forstærke rekrutteringsudfordringen, hvis sundhedsområdet flyttes helt ud af kommunerne.
Civilsamfundet spiller en afgørende rolle i at skabe bedre sundhed og forebyggelse. I Sønderborg har vi opbygget stærke sundhedsfremmende samarbejder med de civile organisationer. Vi er bekymrede for, hvis regioner eller folketing fremadrettet skal varetage samarbejdet med for eksempel de lokale idrætsforeninger, sociale organisationer og frivilliggrupper på plejehjemmene.
I vores optik er der stor risiko for, at en øget centralisering kan føre til dårligere forebyggelse, øget isolation, ensomhed og dårligere helbred for borgerne.
Vi ønsker et fremtidigt sundhedsvæsen, der ikke kun reagerer, når borgerne er blevet syge, men i højere grad fokuserer på forebyggelse og sundhedsfremme. Ved at prioritere sådanne initiativer kan vi i kommunerne reducere behovet for specialiserede sundhedsydelser og sikre, at flere borgere forbliver sunde og raske.
Når alt dette er sagt, så er der brug for et bedre og mere smidigt samarbejde mellem region og kommuner, hvor borgerne føler sig hjulpet og oplever sammenhæng. Det der ikke er brug for, er en total omorganisering som vil kræve uanede ressourcer over en årrække, og som vi erfaringsmæssigt har set ikke løser de grundlæggende problemer.
Ansvaret for det nære sundhedsvæsen bør fortsat være forankret i kommuner og almen praksis, Men samarbejdet med sygehusene skal styrkes, sundhedslovgivningen skal tilpasses, så den sikrer borgernes rettigheder og fremmer og ikke hæmmer samarbejdet mellem region og kommuner.
Og så skal økonomien følge opgaverne. Patienter udskrives hurtigere end nogensinde før til kommunerne hurtigere end nogensinde før og flere ældre er multisyge. Alligevel er der stort set ikke tilført penge til sundhedsvæsenet i kommuner og almen praksis igennem en længere årrække.
Det må og skal ændres, hvis vi vil have et robust, nært sundhedsvæsen forankret der, hvor livet leves – i kommunerne.
