Debat: Håber Erik Lorenzens indlæg er en enlig svale

1. februar 2022 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Byrådsmedlem Jimmy Simonsen, Venstre, skriver: 

I et debatindlæg her på SønderborgNYT skrev Socialdemokratiets Erik Lorenzen, at Venstres tremedlemmer i Børne- og Uddannelsesudvalget ikke agter at møde op til de indkaldte dialogmøder med folkeskolerne, hvilket for mig, som medlem heraf, er helt uforståeligt og må stå for Erik Lorenzen og socialdemokraternes egen regning!

Vi i Venstre har fremsat et forslag om at frisætte vores folkeskoler, som det tidligere er vel beskrevet her på SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Et forslag som er helt i tråd med statsministerens Mette Frederiksens nytårstale og Erik Lorenzens egen partiformand!

I forslaget der intet omkring dialog eller lignende, men vi i Venstre ønsker en større dialog med vores folkeskoler og fri- og privatskoler.

Jeg håber ikke, det er på denne måde, samarbejdet og kommunikation i udvalget vil blive fremadrettet, men håber Erik Lorenzens indlæg var en enlig svale.

Jeg går ind i arbejdet med største ydmyghed og respekt for alle i udvalget og er dialogsøgende og ønsker det brede samarbejde i udvalget til gavn for hele børne- og uddannelsesområdet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Læs også: Mon Venstre tropper op til dialogmøder med folkeskolerne .