Debat: Landbruget kan ikke fredes hver gang

Traktorer. Arkivfoto
Traktorer. Arkivfoto
24. februar 2024 Debat Skrevet af: Redaktion

Timm Edberg Lüthje Bøttger, medlem af SF-ungdom i Sønderborg, skriver:

I indlægget fra Patrick Culmsee Bryhl Madsen, Danmarksdemokraternes Ungdom, fra Nordborg opstilles problemet, at flere landmænd må lukke, hvis der indføres en CO2-afgift. Han skriver samtidig, at dansk landbrug er førende indenfor bæredygtigt landbrug, men så undrer det mig, at landbruget ikke har reduceret deres CO2-udledning de seneste 10 år

Artiklen fortsætter under annoncen

Professor i miljøvidenskab er ikke i tvivl: CO2-afgift på landbruget er nødvendig.

En afgift på CO2-området vil gøre, at de danske landmænd vil tænke innovativt og omstille deres produktion, så den bliver mere grøn. Afgiften kan jo for eksempel ende i en pulje, hvor landmændene kan søge tilskud til at investere i en bæredygtig produktion. Det vil være ren win-win-situation for landmændene.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mange andre erhverv i Danmark har allerede en afgift på deres CO2-udledning, så vi kan ikke blive ved med at frede vores landmænd. Professor i miljøvidenskab, Mikael Skou Andersen, siger at, hvis vi ikke gør noget frem til 2030, så vil landbruget udgøre næsten halvdelen af de danske drivhusgasser. Det er et stort problem, at vi andre kæmper for at redde klimaet, mens vi har en stor udleder, som ikke bidrager. Alle må yde deres for at nedbringe udledningen af CO2.

Når de danske landmænd allerede er førende inden for bæredygtig produktion, så er det en oplagt mulighed for landmændene at blive mere bæredygtige og derved skabe en profil og være et forgangsbillede for deres kollegaer rundt i verden.

28. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Flere end 130 gik for Scleroseforeningen

28. april 2024 Frivillige

Inge Buhl fra Augustenborg var iblandt de flere rnd 130, der søndag gik en tur på enten godt to eller godt fire kilometer for at støtte Scleroseforeningen, som havde arrangeret turen, You Go. “Vi meldte os mest af alt for at støtte. At vejret så var fantastisk og gjorde turen ekstra god, er en sidegevinst”, […]

Læs mere...