Debatindlæg Nordals-forbindelsen er vigtig for hele Sønderborg Kommune

16. januar 2022 Sønderborg Skrevet af: Ole Kæhler

John Lohff, Sønderborg, skriver:

For et stykke tid siden havde jeg et indlæg i SønderborgNYT om, at vi bør bygge en bro imellem Ballebro og Hardeshøj. Dette har affødt en del reaktioner som f.eks., at det bliver for dyrt eller skal vi nu ikke koncentrere os om Als-Fyn forbindelsen etc.?

Til kritikerne vil jeg sige, at det netop er nu vi skal i gang med i det mindste en forundersøgelse af projektet. Bro eller sænketunnel, pris, afledte effekter, trafikmængde, udbyttet for Nordals, for Sønderborg Kommune, for erhvervslivet samt for arbejdskraftens bevægelighed osv., osv.? Dette uanset om vi får en bro til Fyn.

Artiklen fortsætter under annoncen

Da vi ikke længere er syv kommuner, men en stor kommune, bør vi tænke stort, fremsynet og helhedsorienteret. Vi er ikke syv små enkeltkommuner, men en kommune på omkring 75.000 borgere.

Når Als-Fyn forbindelsen kommer, hvilket jeg bestemt regner med bliver tilfældet, vil vi sammen med Nordborg Resortet og den store mængde mennesker der pendler til og fra virksomhederne på Midt-og Nordals, opleve en trafikmængde, der vil give broerne i Sønderborg total forstoppelse. Over Als-Fyn forbindelsen alene vil der passere 17.000 biler i døgnet fastslår Vejdirektoratet i en undersøgelse fra 2019.

Artiklen fortsætter under annoncen

Cowi, Rambøll og Vejdirektoratet har siden 2011 udarbejdet 15 større og mindre rapporter der peger i samme retning. Derfor kan vi ikke vente med at tænke på en Nordals forbindelse til den dag trafikken for alvor begynder at rulle igennem Sønderborg. Der skal handles nu.

Nogle spørger hvad det vil koste? Jeg ved det ikke, men et skud fra hoften kunne være 900 millioner kroner. Det skal en forundersøgelse klarlægge, ligesom den bør klarlægge, om vi kan bygge uden godkendelse fra Folketinget. Da det er et kommunalt anliggende, kan vi måske det, og hermed have projektet færdigt samtidigt med Als-Fyn forbindelsen. Selv om vi imod forventning ikke skulle få en fast forbindelse til Fyn, vil en Nordals forbindelse være guld værd for kommunen. Både hvad angår rekrutteringsgrundlaget til de alsiske virksomheder, forøgelse af befolkningsunderlaget, forøget mobilitet vedrørende sundhed, turisme, uddannelse etc.

Artiklen fortsætter under annoncen

Prøv at tænke hvilke infrastrukturmæssige fordele befolkningen i vores kommune kan opnå, så al trafik ikke skal ind over hængsels leddet Sønderborg broerne. Kommunen bør undersøge mulighederne og gerne bistået af eventuelle investorer, der ligeledes kan se samfundsgevinsten ved dette oplagte projekt. En forundersøgelse burde være naturligt at starte med.

 

19. marts 2024 112, Sønderborg

Politiet på knallertjagt

19. marts 2024 112

Mandag aften ved 21:30-tiden var politiet på jagt efter en knallertkører, som ikke ville stoppe, da de gav tegn til, at det skulle han. “På Augustenborgvej – i nærheden af Bauhaus – ser en politipatrulje to knallerter komme kørende og den ene var uden lys. Betjentene gav tegn til, at knallerterne skulle standse, men de […]

Læs mere...