Debat: Politiker gav et ikke-svar på debatindlæg

Skal vi 'stjæle' nabolandets indbyggere? Arkivfoto

Skal vi 'stjæle' nabolandets indbyggere? Arkivfoto

29. august 2024 Broager Skrevet af: Redaktion

Ole Hansen, Broager, skriver: 

Tak til byrådsmedlem Bjørn Allerelli Andersen for hans forsøg på at svare på mit læserbrev på SønderborgNYT. Det var sødt af dig. Jeg er virkelig glad for, at du er helt på det rene med, at du som folkevalgt er borgernes repræsentant i byrådsarbejdet.

Men så er det, at jeg bliver ked af det. Og det gør jeg, fordi du svarer ikke på mit spørgsmål, som lød: Er byrådet ved at germanisere dele af Danmark?

Artiklen fortsætter under annoncen

Og du svarer: Det håber jeg sandelig ikke.

Dette er jo intet svar. Et svar er: Ja eller nej. Og derefter kan du ’køre’ videre med dine visioner om grænseoverskridende samarbejde i det Grænseoverskridende udvalg, som du ønsker det.

Du italesætter, at vi danskere har en historie sammen med tyskerne. Ja, det har du ret i.

Du italesætter, at bestyrelsen for Grænseudvikling sidder og beskæftiger/diskuterer, at der ofte er de samme udfordringer, såvel syd, som nord for grænsen. Ja, det er måske rigtigt, jeg ved det ikke, men uanset det, så har jeg ikke på noget tidspunkt set eller hørt om tyske kommuner, der bruger ressourcer samt mange penge på at markedsføre deres kommuner, for derefter at stjæle/shanghaje nye borgere, eksempelvis fra Danmark. Det kan være, at du har hørt herom Bjørn Allerelli?

Artiklen fortsætter under annoncen

Du skriver videre: Alternativet til ingen tysk indvandring går på to ben.

Døde landsbyer – og ldrende befolkning.

Altså, ingen af de 2toargumenter har nogen gang på jorden, og hvorfor? Jo fordi døende landsbyer er jo dybt politisk, og skal ordnes af hjemlige politikere – og ikke ved tysk indvandring. Og aldrende befolkning kan tysk indvandring ikke dæmme op for. Vi bliver alle ældre helt af os selv og forhåbentlig med ynde.

Til slut, du efterlyser, om undertegnede har nogle ideer/forslag til flere borgere til vor smukke kommune:

Artiklen fortsætter under annoncen

Mindre centralisme. Mindre socialisme. Nedlæg staten og kommunernes indkøbscenter, så der i stedet for handles lokalt.

Mere samt effektiv udlicitering.

Grænseoverskridende samarbejde skal være et træk på samme hammel –  også i økonomisk henseende.

Fremme private initiativer i stedet for at blokere herfor.

Nedsættelse af kommunale skatter, herunder også priser/takster under Sonfor.

Forfølge muligheder for erstatning for fejl i administrative beslutninger.

Bedre forhold for småbørnsfamiier, så vi får et babyboom at se.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forbedre de fysiske miljø i udkantskommunen, såvel på skoler, som bør opprioriteres.

21. juli 2026 112, Sønderborg

34-årig kvinde overfaldet på Bilka-parkeringsplads

21. juli 2026 112

En 34-årig kvinde blev søndag eftermiddag udsat for et tilsyneladende helt umotiveret overfald på den nordlige parkeringsplads ved Bilka. Nu håber Syd- og Sønderjyllands Politi, at vidner kan hjælpe med at identificere gerningsmanden. Politiet modtog anmeldelsen mandag klokken 11:58, men selve episoden fandt altså sted søndag den 19. juli omkring klokken 16:00. Ifølge politikommissær Grethe […]

Læs mere...