Debat: Politikerne skal tænke A-kraft når de tænker grøn omstilling

Solceller og vindmøller er ikke altid leveringsdygtige. Arkivfoto

Solceller og vindmøller er ikke altid leveringsdygtige. Arkivfoto

30. januar 2024 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Svend Aage Bek, Guderup, skriver:

Direktør Brian Seeberg fra ProjectZero er blevet sendt i byen for at forsvare Projekt Zeros arbejde. Andet kan man vel heller ikke forvente, han får sikkert en hæderlig løn for det han er ansat til.

Men hvor er politikerne? Er de gået i flyverskjul?

Det er trods alt dem, der – måske – bestemmer. Findes der ikke nogle fornuftige mennesker, der kan forklare vores politikere, at der findes andre end deres egoistiske tankegange på energiområdet? Vi er i gang med en grøn omstilling, ja, men der findes jo mere end sol og vind – som jo ikke kan klare alt alligevel – hvis man vil noget godt for borgerne og miljøet, så prøv dog at tænke i andre baner også. Det gælder også de konservative.

Artiklen fortsætter under annoncen

F.eks. den nye generation af kernekraft, der anbefales af FN og EU for at klare vore energibehov. Ikke store A-kraft værker, men derimod små decentrale værker – en 40 fods container – der er klar til produktion i 2028, hvis ellers vores politikere vil give lov til, at de kan arbejde frit uden forbud. De kan både levere stabil og billig strøm samtidig med, at de kan levere varme til vores fjernvarme, så man undgår at belaste CO2-kontoen med transport af træflis hertil.

Så hvis ellers Zero vil tænke lidt kreativ og alternativ så er løsningen her.

5. juni 2026 112, Augustenborg

Mand truede nabo med økse

5. juni 2026 112

Politiet rykkede den 3. juni klokken 18:23 ud til en adresse på Lykkevej i Hundslev efter en anmeldelse om trusler mellem naboer. Anmeldelsen kom klokken 18:23, efter at en uoverensstemmelse mellem to naboer havde udviklet sig. “Der er umiddelbart noget med, at man går forbi et vindue, hvorefter beboeren giver en fuckfinger. Derefter udvikler situationen […]

Læs mere...