Debat: Politikerne tænker ikke på de genhusede Nørager-beboere

Nørager. Foto: Ole Kæhler

Nørager. Foto: Ole Kæhler

22. august 2024 Debat Skrevet af: Redaktion

Per Jensen, tidligere Nørager-beboer, skriver:

I sit læserindlæg på SønderborgNYT nævner Stephan Kleinschmidt de beboere der blev genhuset. Nogle af dem overvejede at flytte tilbage, når det nye Nørager stod klar. Vidste han det og blev de varskoet?

Og beboersammensætningen har ændret sig voldsomt fra 2021 i Nørager indtil nu pga. fraflytning og på Søstjernevej fraflyttes 2-3 boliger hver måned. Det ved jeg som ’Nabo-ambassadør’.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gør Kleinschmidt det?

Borgmesteren udtalte forleden under Pride-debatten: “Byrådspolitikerne er grundige og sørger for at høre flest muligt, inden de beslutter. Når der eksempelvis skal laves en ungepolitik, så bliver Ungerådet og foreninger med unge spurgt”.

Jeg kan ikke se, at Slesvigsk Parti og andre partier virkeligt var ude med spørgeskemaer, inden beslutningen på det lukkede møde. Frie Grønne, Venstre, Enhedslisten, Aase Nyegaard fra Fælleslisten og et par socialdemokrater har endda besøgt og talt med beboerne. Talt med dem. Og en deltog tit i møderne. Slesvigsk Parti kan hævde, hvad de vil, fordi det er nemt at sidde i et kontor og beskæftige sig med et emne, flotte tal og andet, der indeholder berøringsangst.

Artiklen fortsætter under annoncen

Byggeudvalget var jeg del af, indtil jeg blev smidt ud pga. fraflytning. Min suppleant blev ikke varskoet af SAB. Andre kan fortsætte i udvalget, selvom de også er fraflyttet. Men der er jo forskel på folk i SAB. Men det ved Stephan Kleinschmidt vel godt eller?

Måske han også bør kigge på renovering af gamle boliger i SAB, som ikke sker pga pengemangel og også se på Byggeudvalget for Nørager, se på indvirkningen for naboerne på sidegaderne og se på hvad de unge ønsker?

Hov, vent. Han genopstiller jo ikke. Så det her er bare et forsvar for fejlslagen politik, hvor man besluttede noget, som man ikke skal stå til ansvar for. Og det er nemmest at angribe kritikere for at opnå stilhed end at være der for de genhusningsramte af genhusningen.

21. juli 2026 112, Sønderborg

34-årig kvinde overfaldet på Bilka-parkeringsplads

21. juli 2026 112

En 34-årig kvinde blev søndag eftermiddag udsat for et tilsyneladende helt umotiveret overfald på den nordlige parkeringsplads ved Bilka. Nu håber Syd- og Sønderjyllands Politi, at vidner kan hjælpe med at identificere gerningsmanden. Politiet modtog anmeldelsen mandag klokken 11:58, men selve episoden fandt altså sted søndag den 19. juli omkring klokken 16:00. Ifølge politikommissær Grethe […]

Læs mere...