Debat: ProjectZero vil gå over historien som rettidig omhu

Kjeld Stærk. Privat foto

Kjeld Stærk. Privat foto

2. marts 2022 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Venstres byrådsmedlem Kjeld Stærk, formand for Udvalget for Erhverv og Grøn vækst, skriver:

Under overskriften ’ProjectZero-visionen er et regnearksprojekt’ lægger Bo Kleis Christensen fra Nye Borgerlige på SønderborgNYT i dag, onsdag, afstand til projektet.

Den omstændighed, at ProjectZero har valgt en ingeniørmæssig tilgang og har styr på facts mht. til CO2-udledning, energiforbrug og omkostninger, bør ikke lægges projektet til last. Hvad ville alternativet have været? Et grønt regnskab er en forudsætning for i større skala, at kunne adressere hele klimaudfordringen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vindmøllestrøm er nødvendig for elektrificering af hele vores energisystem, herunder biler. Den tunge transport er endvidere afhængig af produktion af grønne brændstoffer, som også kræver meget strøm.

Indlægget peger ganske rigtig på den lave virkningsgrad ved at fremstille PtX produkter, f.eks. grøn metanol af vindmøllestrøm. Men det er nødvendigt. Virkningsgraden ér lav, men energien forsvinder jo ikke – den opsamles og det er således baggrunden for, at varmegenvinding fra metanolfabrikken er højt på dagsordenen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Planen foreskriver, at 40 procent af Sønderborgs fjernvarmeforsyning skal komme fra overskudsvarme. Hvis resten af Europa havde gjort det samme som Sønderborg, ville afhængighedsproblemet af russisk gas være adresseret. Samtidigt skal vi have i mente, at varmeregningen fra Sønderborg Varme ikke stiger i år.

Endelig er grøn metanolfremstilling en nødvendighed for f.eks. at få skibsfarten gjort CO2-neutral. Det er også baggrunden for at Maersk nu har sat 12 metanol-tankskibe i ordre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med den russiske invasion i Ukraine er energipolitik og sikkerhedspolitik blevet knyttet tættere sammen.  I dag er energiministeren for første gang kaldt i samråd i udenrigspolitisk nævn.

I endnu højere grad vil de løsninger, som Sønderborg kan anvise, blive efterspurgt. ProjectZero leverer bagtæppet for at kommunens virksomheder kan bringe sig i spil i forhold til den grønne omstilling. Den mulighed bør udnyttes.

For nogle vil det blive et afsavn, at skulle se på vindmøller i Lillebælt – jeg skal hilse og sige, at andre i Europa i dag også lider afsavn i dagens energi/sikkerhedspolitiske situation.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tingene hænger sammen.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...