Debat: SF ønske om at stoppe muslingefiskeri er ikke populistisk

23. august 2022 REGIONALT

Gruppeformand for SF, folketingsmedlem Karina Lorentzen, skriver:

Allan Buch tager gevaldigt fejl, når han skriver, at SF modarbejder lokale og klimavenlige fødevarer. For sandheden er, at SF hver evig eneste dag arbejder for at gøre Danmark grønnere, reducere den klimagæld, som vores børn og børnebørn arver og sikre, at naturen ikke skal på museum.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor synes jeg også, det er trist, når jeg bliver skudt i skoene, at mit og SF’s forslag om et totalforbud mod muslingefiskeri i Flensborg Fjord er ’et populistisk slag i luften’.

Ønsket er ikke populistisk. Tværtimod bakker det op om det, en rapport Aarhus Universitet sidste år slog fast: At der i Flensborg Fjord var så stort et iltsvind, at der bliver frigivet dræbende svovlbrinte fra fjordbunden.

Kraftigt iltsvind kan ødelægge et helt lokalt økosystem og det manglende bundliv i form af planter, muslinger og gravende bunddyr kan øge risikoen for iltsvind yderligere. Forslaget bakkes også op af de lokale borgmestre i Sønderborg og Aabenraa, som sidste år undrede sig over, at man ikke måtte fiske efter muslinger på den tyske side af Flensborg fjord, mens man på den danske kunne man bare fiske løs.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor mener jeg ikke, at mit og SFs forslag er populistisk. Det er snarere et forslag til gavn for naturen, havbunden og fremtidige generationer.

I en forhandling har vi normalt en modstander at forhandle med. Det er bare ikke tilfældet med naturen, for den sidder ikke med ved bordet. Derfor skal vi have et totalforbud imod muslingefiskeri i naturen.

Skrevet af: Redaktion redaktion@sonderborgnyt.dk
28. marts 2023 Erhverv, Sønderborg

Signe Bramsen er ny skoleleder på Privatskolen Als

28. marts 2023 Erhverv

Det er med stor glæde i bestyrelsen, at vi kan annoncere Signe Bramsen som skoleleder, skriver Privatskolen Als i en pressemeddelelse. Signe Bramsen har siden 2020 været viceskoleleder og pædagogisk leder for Privatskolen Als og har forinden været afdelingsleder på Ahlmann-skolen og lærer på Broager Skole. På Privatskolen Als har Signe været back-up til skoleleder […]

Læs mere...