Debat: Vi skal genoplive og beskytte vores havmiljø

Stafetten på vej ind. Foto: Ole Kæhler

Stafetten på vej ind. Foto: Ole Kæhler

6. september 2024 Debat Skrevet af: Redaktion

Susanne Blegvad Posselt og John Brandt, SF Sønderborg, skriver:

I april i år holdt man en symbolsk begravelse af Vejle Fjord. Desværre er det ikke den eneste fjord, hvor den happening kunne have fundet sted.  Det gælder bl.a. hele vejen rundt om Als, Flensborg Fjord, Lillebælt og Als Sund, der gisper efter ilt og langsomt, men sikkert, er på vej mod den totale livløshed.

Det er derfor med stor glæde, at vi ser initiativer som stafetten ’30 fjorde på 30 dage’, der kom til Sønderborg i går, torsdag. Stafetten sætter fokus på tilstanden af vores dejlige fjorde. Projektet er et klart eksempel på, hvordan vi som samfund bør stå sammen for at beskytte og genoplive vores havmiljø.

Artiklen fortsætter under annoncen

Selvom den selvudnævnte, Havets minister, Magnus Heunicke, ikke har bidraget væsentligt i den sammenhæng, er det vores håb, at den nye minister for den grønne trepartsaftale, Jeppe Bruus, kan være med til at skubbe ændringerne i gang og få regeringen ud af dens flyverskjul. Det kræver en kæmpe indsats fra regeringen, myndigheder, kommuner, lodsejere, landboforeninger og civilsamfundet.

Vi har alle en rolle at spille i denne vigtige opgave. Målet er ikke kun, at fjordene overlever, men at de også trives for at sikre en bæredygtig fremtid for de kommende generationer.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

21. juli 2026 112, Sønderborg

34-årig kvinde overfaldet på Bilka-parkeringsplads

21. juli 2026 112

En 34-årig kvinde blev søndag eftermiddag udsat for et tilsyneladende helt umotiveret overfald på den nordlige parkeringsplads ved Bilka. Nu håber Syd- og Sønderjyllands Politi, at vidner kan hjælpe med at identificere gerningsmanden. Politiet modtog anmeldelsen mandag klokken 11:58, men selve episoden fandt altså sted søndag den 19. juli omkring klokken 16:00. Ifølge politikommissær Grethe […]

Læs mere...