Debatindlæg: Genforeningsstenen – hvordan man gør uret til ret

23. oktober 2020 Nordborg Skrevet af: Redaktion

Jørgen Jørgensen, SF, skriver:

Det er på tide vores politikere erkender, at man ved en fejl, uretmæssigt i natten mulm og mørke, flyttede vores genforeningssten. Fra en stolt plads ved Nørherredhus, i stolt harmoni sammen med vores stolte flagstang, har man forvist vores genforeningssten til et afsides hul ved Nordborg sø. Ret tragisk i grunden. Og utilgiveligt.

Netop samhørigheden af genforeningssten og flag kan ikke være mere nationalt. Der kan ikke være mange stemmer tl Dansk Folkeparti fra Nordals ved næste års kommunevalg, hvis ikke partiet bruger sine stemmer på onsdagens byrådsmøde til at vise partiets nationale sindelag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tage Petersen fra Venstre har vist flaget ved at forlange sagen til afgørelse i byrådet.

Og tak for det.

Men enormt skuffende er det, at Fælleslistens Aase Nyegaard, som formand for Teknik- og Miljøudvalget og derved hovedansvarlig for den famøse flytning, endnu ikke har ændret holdning, og det efter at have erkendt det kritisable og fejlagtige i ikke at have hørt befolkningen, og i særdeleshed Norborg Sangforening, som er den moralske ejer af stenen.

Men nu har du chancen, Aase Nyegaard, til at lytte til befolkningen, som du lovede i valgkampen. Din forvaltning har haft møde med Sangforeningen, og de kræver stenen til bage.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nørherredhus stiller sig ikke i vejen.

Sørg nu for, Aase Nyegaard, at et flertal i byrådet omgør den uretmæssige flytning af genforeningsstenen. Du skal jo bare forklare socialdemokraterne, som du sidder i gruppemøde med, måske særligt de to fra Nordals – ingen nævnt ingen glemt – at tiden er kommet til at rette op på en urimelighed.

Læs også: Byrådet skal bestemme om Nordborgs genforeningssten skal blive på Søvænget

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...