Debatindlæg: Lånegaranti til privat skole er ikke en kommunal opgave

30. juni 2020 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Anders Stubkjær, Radikale Venstre, skriver:

Jeg kan ikke se, hvordan det kan blive en kommunal opgave for Sønderborg Kommune at yde en lånegaranti på 20 millioner kroner til Privatskolen Als. Privatskolen er en selvejende uddannelsesinstitution, hvis formål er at drive privat grundskole.

Hvorfor skal kommunen i netop denne sag yde lånegaranti til en uddannelsesinstitution, hvis ”kundegrundlag” er elever, der principielt set kan gå i folkeskolen? Ville det i realiteten ikke være stort set det samme som at spænde et økonomisk sikkerhedsnet ud under en konkurrents udvidelsesplaner?

Artiklen fortsætter under annoncen

Privatskolen Als leverer uden tvivl god undervisning, præcis ligesom Sønderborg Kommunes folkeskoler gør. Det er bestemt ikke noget, jeg ønsker, men faktum er, at hvis privatskolens økonomi i værste fald kører i grøften, så kan regningen til kommunen, som jeg forstår det, i sidste ende blive 20 millioner kroner.

Ville det ikke være en bedre plan at bruge ressourcer på at styrke kommunens folkeskole yderligere og fastholde eleverne?

Læs mere om sagen her på linket

Artiklen fortsætter under annoncen

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...