Debatindlæg om skolerne: Hvad mon Slesvigsk Parti mener?

10. maj 2013 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Borgmesterkandidat Erik Lauritzen, Socialdemokraterne, skriver:

Onsdag den 8. maj skriver en af Slesvigsk Partis kandidater til byrådsvalget -Sven Jensen- meget flot at Slesvigsk Parti nu vil bevare skoler i nærområdet. Dette underforstået, at man i partiet heller ikke vil kendes ved de forslag, der har været fremme om at lukke skoler i Nybøl og Rinkenæs.

Det er da glædeligt, for så stoler jeg på, at flertalsgruppen ikke kan samle sig om en sådan beslutning denne gang. Imidlertid er det lidt for flot af Sven Jessen at fremhæve at Slesvigsk parti -i 2011- medvirkede til en beslutning om at “bevare” skoler i nærområderne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nej, kære Sven Jensen, Slesvigsk Partis byrådsmedlem, Stephan Kleinschmidt, var medvirkende årsag til, at skolerne i Egernsund og Bakkensbro blev dømt til lukning. Rinkenæs var heldige at finde nåde hos Slesvigsk Parti.  Det var og er vi mange, der glædes over. Men, at udråbe sig selv til de små skolers vogtere, det er  vist lige i overkanten. Det er tilladt at blive klogere og hvis det er dé,t der er sket for Slesvigsk Parti, så hilser jeg det velkommen.

Artiklen fortsætter under annoncen