Debatindlæg: Slesvigsk Parti vil følge regionens sundhedsaftale nøje

21. juni 2019 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

Slesvigsk Partis Kirsten Bachmann fra byrådets sundhedsudvalg, skriver:

Slesvigsk Parti har som høringsberettet part sat konkrete aftryk på den nye Sundhedsaftale 2019-2023, som Regionsrådet skal behandle på et møde den 24. juni.

Vi har fået udspecificeret, at de praktiserende læger bør inddrages i et mere forpligtende samarbejde om patientens samlede forløb gennem sundhedssystemet. Vi har også fået tilføjet konkrete formuleringer om mere målrettet kommunikation om patientens forløb mellem sygehus, kommune og egen læge.

Artiklen fortsætter under annoncen

Så tak for indflydelsen på Sundhedsaftalen 2019-2023. Vi er dog godt klar over, at ord i aftaletekster kan være taknemmelige.

Derfor vil vi i Slesvigsk Parti holde øje med, om de lovende formuleringer om målrettet kommunikation og forpligtende samarbejde mellem sundhedsaktørerne nu også omsættes til konkrete handlinger i Sundhedsaftalens kommende administrationskatalog.

Vi har selv et helt konkret forslag, som vi synes, sygehusene, praksislægerne og det nære sundhedsvæsen i kommunerne bør lade sig inspirere af:

Artiklen fortsætter under annoncen

Sygehusenes udskrivningskommunikation om hver enkelt patient – den såkaldte epikrise – skal sendes til både egen læge og hjemmesygeplejen i samme IT-system. På den måde kan patientens læge se sygehusets anbefaling til sygeplejen og sygeplejen kan se sygehusets oplysninger til lægen.

I dag foregår kommunikationen i to-tre forskellige systemer og det er ikke alle parter, der automatisk får alle relevante patientoplysninger i rette tid. Det skaber risiko for kommunikationsbrister, patientsvigt, utryghed og genindlæggelser, der både er trælse for den enkelte patient og dyre for systemet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derimod vil et fælles kommunikationssystem skabe transparens, ensartet informationsniveau og øget tryghed.

I Slesvigsk Parti er vi meget optaget af, at vi har et trygt og sikkert sundhedsvæsen med såkaldt sømløse overgange mellem sygehusene og det nære sundhedsvæsen i kommunerne, der som bekendt får flere og flere opgaver.

21. juli 2026 112, Sønderborg

34-årig kvinde overfaldet på Bilka-parkeringsplads

21. juli 2026 112

En 34-årig kvinde blev søndag eftermiddag udsat for et tilsyneladende helt umotiveret overfald på den nordlige parkeringsplads ved Bilka. Nu håber Syd- og Sønderjyllands Politi, at vidner kan hjælpe med at identificere gerningsmanden. Politiet modtog anmeldelsen mandag klokken 11:58, men selve episoden fandt altså sted søndag den 19. juli omkring klokken 16:00. Ifølge politikommissær Grethe […]

Læs mere...