Debatindlæg: Venstres ytringer om ghetto-områderne giver polarisering

22. august 2020 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Byrådsmedlem Bjørn Allerelli Andersen skriver:

Forleden var Venstrepolitikere på besøg i Sønderborgs ghetto-områder og Bjørn Allerelli Andersen reagerer på Venstre-folkenes udtalelser om de mennesker, der bor i områderne.

Han skriver:

Jeg blev meget påvirket af den negative omtale af beboerne i Nørager og Søstjernevej, som især Venstre-medlemmerne Ellen Trane Nørby fra Folketinget og Daniel Staugaard fra Byrådet står for, efter deres besøg i kvarteret.

Artiklen fortsætter under annoncen

Daniel Staugaard sidder jo selv i Arbejdsmarked- og Integrationsudvalget i Sønderborg Kommune,
så han har vel selv været med til at definere politikken indenfor området.

Jeg sidder i Integrationsrådet og læser måbende venstrepolitikernes ‘guldkorn’. Hvad er det, de vil tage med i Folketinget og hvad er det Daniel Staugaard ønsker at gøre anderledes i byrådet?

Daniel Staugaard referer boligforeningerne for at have sagt, at kommunen har ført en ‘strudsepoliti’, hvad angår de belastede boligområder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg vil gerne bede Daniel Staugaard uddybe, hvad han mener med strudsepolitik og vil samtidig gerne invitere repræsentanter for boligforeningerne til et møde i Integrationsrådet, så vi i samarbejde kan gøre integrationen endnu bedre.

Jeg er enig med Daniel Staugaard i, at af de voksne beboere, er de 50 procent, der er udenfor arbejdsmarkedet, er alt
for mange.

Hvad vil Daniel Staugaard gøre ved det?

Jeg sidder som sagt i Integrationsrådet og arbejder ihærdigt for en ordentlig integrationsindsats, så flere beboere i Nørager og Søstjernevej kommer i job, men det skal foregå på en ordentlig måde, som med alt andet arbejde, vi gør i

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Kommune.

Pisk og dårlig omtale er altødelæggende og demotiverende for de mennesker der bor i området.

Venstre er vel godt i gang med valgkampen og held og lykke med det, men efter min mening er den negative omtale – af de mennesker der bor i lejlighederne – kun med til at skabe polarisering og virker modsat ønsket om at fremme integration og få folk i arbejde.

Læs også: Venstrepolitikere fik indsigt i boligområderne Nørager og Kærhaven

19. april 2024 Erhverv, Sundeved

Danish Crown i Blans skal bruge 100 nye medarbejdere

19. april 2024 Erhverv

Danish Crowns slagteri i Blans opretter 100 nye stillinger, der i første omgang tilbydes til nogle af de 1200 medarbejdere, der på grund af lukningen af slagteriet i Ringsted nu desværre står uden job. Sønderborg Kommune og Aabenraa Kommune er klar over, at det for nogen dog kan være en udfordring at tage springet, så […]

Læs mere...