KV25: Det giver mening at klæde nye byrådskandidater på til valgkampen

Arkivfoto

Arkivfoto

11. december 2024 Kommunalvalg Skrevet af: Ole Kæhler

Inden kommunalvalget i efteråret 2025 vil Sønderborg Kommune invitere partiernes nye byrådskandidater til en række arrangementer, som vil give dem et indblik i, hvad det er, de er på vej ind i.

“De kommende kandidater ved ikke meget om kommunens forvaltninger og institutioner. Det er en stor organisation og man kan jo ikke bare komme ind fra gaden og spørge, hvad de laver, de forskellige steder”, siger borgmester Erik Lauritzen til SønderborgNYT og han tilføjer, at arrangementerne ruster kandidaterne til deres valgkamp.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi politikere har jo sådan, at vi gerne vil svare, når vi får et spørgsmål og når kandidaterne får et indblik i kommunen, så mindskes risikoen for, at de siger noget forkert”.

SønderborgNYT skrev tidligere, at det er Økonomiudvalget, der bestemmer, hvordan kandidat-arrangementer bliver sat sammen.

Byrådsmedlem Asger Romme Andersen fra Enhedslisten er en af de politikere, som er i gang med den første periode.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Inden det seneste kommunalvalg blev vi, der var nye kandidater, tilbudt at besøge en række af de kommunale institutioner. Vi skulle selv kontakte dem og bede dem arrangere et besøg”, siger Asger Romme Andersen til SønderborgNYT. Han fortæller videre, at han valgte at tage på besøg i Jobcenter.

“Der fik jeg nogle interessante samtaler”, siger han.

5. juni 2026 112, Augustenborg

Mand truede nabo med økse

5. juni 2026 112

Politiet rykkede den 3. juni klokken 18:23 ud til en adresse på Lykkevej i Hundslev efter en anmeldelse om trusler mellem naboer. Anmeldelsen kom klokken 18:23, efter at en uoverensstemmelse mellem to naboer havde udviklet sig. “Der er umiddelbart noget med, at man går forbi et vindue, hvorefter beboeren giver en fuckfinger. Derefter udvikler situationen […]

Læs mere...