Det glæder restauratørerne at Destilleriet Als laver spiritus af deres fadøl

17. december 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

En af de nærmeste dage skal Krestian Muusmann og andre fra Destilleriet Als hente fadøl fra Brøggeriet, Hr. Jessen, Fox and Hounds og Lazy Dog. De synes nemlig ikke, at øllet skal gå til spilde.

“Vi skal ikke feste, men brænde fadøllet, så det bliver til spiritus og så skal det tilbage til de steder, vi har hentet det”, siger Krestian Muusmann til SønderborgNYT.

Hvis ikke Destilleriet Als kunne brænde spiritus af  fadøllet, så skulle det kasseres.

“Så det er jo alletiders idé, som Krestian Muusmann kommer med”, siger bestyrer Henrik Danekilde fra Brøggeríet. Han overvejer at bruge spiritus-leverancen til en gimmick, så der kommer noget sjov ud af det.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lige nu er det svært at sige, hvor meget øl, der skal køres til Destilleriet Als.

“I Fox and Hounds har vi 22 forskellige fadøl, så alene fra os bliver det til mellem 200 og 300 liter”, siger Lasse Rosenberg til SønderborgNYT.

“Og jeg synes, det er fantastisk, at øllet kan reddes og glæder mig til at byde vores gæster på en lille en, når vi åbner igen”, siger restauratør Leif Jessen fra Hr. Jessen.

Krestian Muusmann fortæller, at spiritussen er færdig omkring nytår. Om den kommer til at Covid, må tiden vise.

19. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Rektor kan ikke sige om der skæres ned på SDU i Sønderborg

19. april 2024 Uddannelse

Forligspartierne er enige om, at der i forhold til et gennemsnit af optaget mellem 2018 og 2022 fremadrettet skal beskæres otte procent i antallet af nye akademiske bachelorstuderende. På grund af den demografiske udvikling – og mindre ungdomsårgange – er procenttallet efterfølgende blevet opjusteret, så der på nationalt niveau skal optages ca. 10 procent færre […]

Læs mere...